En decemberhelligdag bliver rigmanden Vasili spærret inde med karlen Nikita, og finder et nyt syn på tilværelsen takket være det bånd, de to får - imod begges vilje.
I en snestorm i december 1870 finder den velhavende købmand Vasili Andréitsj Brekhunóf sig selv fanget med tjeneren Nikita.
Nikita er både fordrukken og noget af en deadbeat.
Han er let at snyde med lønnen, for pengene bliver alligevel drukket op før han kan nå at tælle dem, og denne tilsyndeladende ligeglade attitude er en af de helt store forskelle på ham og Vasili, der aldrig ville lade en øre gå spildt.
Men når man på den måde sidder fanget i 10 graders frost samt et vejr, man ikke kan begive sig ud i, tvinger det en til at lære dem omkring en at kende - og måske lære fra deres verdenssyn lige så vel.
Det er en farefuld tur. Allerede før de tog afsted truede vejret, men grådigt ønskede Vasili at købe et stykke land inden andre fik ry om det, og tager på sin kones ønske en anden med.
Selvom Nikita genkender faren, er han som tjener ikke berettiget til at udtale, og følger blot sin herres ordre.
En af mine yndlingsting ved denne fortælling er, hvordan den dybe betydning og tankevækkende handling ikke rammer en før bagefter.
Med sine knap 100 sider er der ikke meget plads for historien at udfolde sig på, og endnu mindre tid for læseren at vende sig til karakterene og derefter at tage stilling til morale og så videre.
Det er en genial fortælling, og hvis du spørger mig, også et af Lev Tolstojs bedste.
Den er indtalt af Bent Otto Hansen, hvis stemme har en behagelig klang samt en beroligende effekt på lytteren. Til tider synes jeg det gik en smule langsomt, men det er en general følelse jeg har, når det kommer til lydbøger - så det er ikke oplæserens fejl, blot en personlig mening.
Tak til Bechs Forlag for anmeldereksemplaret.