Allan er blevet et år ældre og klogere.
Men han keder sig stadig.
Bali har ikke gjort meget forskel, men måske en tur på et Nordkoreansk skib og derefter en falsk karrierer som atomvåbenekspert kan gøre det?
Det er et år siden Allan Karlsson kravlede ud ad vinduet og forsvand, men om noget keder han sig nu endnu mere.
At han nu befinder sig på Bali gør ikke stor forskel.
Dog kommer vennen Julius til undsætning, og beslutter at de da skal fejre dagen med maner!
En luftballon og et par flasker champagne som last er hvad det bliver til, og når dagen kommer stiger de til vejrs.
Men ting sker, og pludselig befinder de sig midt i Det Indiske Ocean.
Alt håb virker til at være ude.
Men Allan har et talent når det kommer til eventyr, og de får øje på et Nordkoreansk skib i det fjerne.
Skibet samler dem op, og det viser sig at det har en mindre last af - ikke champagne som luftballonen - men uran.
Allan og Julius inviteres til Kim Jong-uns hof takket være Allan, som et utrolig dygtig til at pynte på tingene, og vist nok får fortalt at han er verdenskendt atomkraftekspert.
Inden de kan blive afsløret når de dog og flygte - denne gang med fire kilo uran med sig.
En skønlittærer bog om en gammel mand der keder sig var hvad jeg forventede.
Jeg forventede ikke en højaktuel bog der kommenterede på den politiske verdensituation samt meget andet.
Begge dele er dog hvad man får når man læser Jonas Jonassons frie fortsættelse af Allan Karlssons eventyr.
Bogen er humoristisk - som Jonas Jonassons bøger har ry for at være - og der er mange ting, der får læseren til at trække på smilebåndet.
Personligt synes jeg noget af det sjoveste var Allans kæreste iPad.
Nu har jeg ikke helt selv noget de imponerende 101 år, og er hele 84 år bagefter, men jeg har dog bedsteforældre (der dog heller ikke når de 101), og fascinationen den generation har, når de får en iPad i hånden er virkelig gengivet her.
Samtidig er det en lidt prikkende tilføjelse, da man kan sige at en iPad jo egentlig ikke skal være en stor del af en historie.
Men det er den her, og uden den ville historien have endt helt anderledes.
Dette kan man jo tolke som man vil, men personligt synes jeg det er en interessant tilføjelse.
Allan Karlsson tager i denne bog endnu engang på eventyr, og selvom det selvfølgelig er helt nye eventyr, synes jeg til tider de kan blive lidt trivielle.
Der er ikke nogen 'nye' højdepunkter, og jeg må indrømme at den for mit vedkommende ikke helt slår forgængeren i den løse serie.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.