'Mening', side 35: "Lever vi i tilfældigt afmålte doser? Hvis - gir' det så mening?"
Fra drengeår til hentehår er poeten Jens Hvilshøj Andersens digtsamling, der har været underarbejde fra da han var 14.
Som han selv skriver i sin tak: Ord har brug for luft!
Digtene er delt op i 3 forskellige stadier:
Romantikeren
Realisten
Pensionisten
Hver især repræsenterer de en form for sindsstemning, eller tilgang til tingene, som forfatteren har haft da han skrev dem.
Der er mange digte deri, både nogen der fascinerede mig, og nogen af dem man bare bladrer over.
Et eksempel på et jeg især godt kunne lide er følgende:
Udsnit fra 'Debat' (fra 'Pensionisten'):
"Det antydes og trues
råbes og skriges
diskuteres og debatteres -
døre smækkes
næser uddeles.
Meningsudvekslinger -
Fordomme står i kø
floskler maser sig ind
forudindtagede holdninger
spænder ben
for al fornuft."
En ting der dog irriterede mig var den tilsyneladende betydningsløse måde, forlaget har valgt at placerer nogen digte midt på siderne, men langt de fleste til venstre side.
Det skal ikke benægtes at det er en mulighed at der er noget klogt her, som jeg simpelthen ikke har fanget, men ikke desto mindre virkede det mest af alt for mig som en fejl.
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.