top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

Freaks, af Anika Eibe


Anika Eibe er efterhånden et velkendt navn på bibliotekerne takket være sin okay-serier, hvor vi blandt andet hører om ungdommens problemer og forskellige modstande de går imod.

Denne bog tager dog nogle lidt andre problematikker op, og som fan er det vildt fedt at se hende skrive fra en anden vinkel.


Som fortiden viser er det en grotesk, gotisk og helt igennem genial bog i 1800-tallets England.

Der får vi indblik i samfundsstrukturen fra severale personers vinkler, fra alle mulige sider.

Sfondrinis Storslåede Seværdigheder er navnet på cirkusset på hjul, der specialiserer sig i det usædvanlige.

Dette gælder både den klassiske skæggede dame og de mere usædvanlige, som Jacks situation.

Vi følger den unge drengs rejse fra hån og nedladende kommentarer til hans forældres salg af ham til Giovanni Sfondrini, rejsen med ham, og derefter når han kommer i kontakt med en helt bestemt læge med en sygelig facination af 'freaks'.

'Krabbedrengen' oplever først og fremmest afsavn af den daglige hån og misbrug, men forstår hurtigt at, selvom forestillingerne ikke er behagelige, er Sfondrinis Storslåede Seværdigheder måske ikke det værste sted at være for en som ham.

Det er dog kun indtil turen når til London, hvor lægen John Cavendish med sin syge fascination naturligvis sidder på forreste sæde.

Han får hurtigt, til Jacks store uheld, øje på krabbedrengen.

Men en læge der leder efter nye 'forskningsobjekter' er næppe hvad Jack har brug for.

 

Nejjjj, hvor har jeg glædet mig til at læse den!

Det har ikke været senere end 2015 hvor jeg ønskede mig denne bog til jul, men desværre ikke fik den. Uden videre tanker glemte jeg alt om den, så da jeg så den blev genudgivet kom alle minderne frem, og jeg måtte bede om den!

Og søde søde Anika Eibe, som altid har været fantastisk til både og sende og tilbyde signeringer skrev næsten 10 linjer til mig, hvilket helt klart betyder at bogen kommer til at stå til pynt før den får en officiel plads på bogreolen.

Men, nok om det, og videre til den egentlige anmeldelser.

Som du nok fornemmer var jeg noget forudindtaget i forhold til denne bog, men selv med så høje forventninger som jeg sad med, blev de alle indløst.

Bogen er på mange måder forfærdelig - plottet deri er jo rimelig grusomt - men der kan alligevel findes en smuk og opløftende historie deri om venskab og måske endda mere.

Den handler om at føle sig udenfor, at passe ind, at vænne sig til det uvante og menneskelig forståelse på et helt nyt niveau.

Jeg var fanget fra første side, men læste den alligevel usædvanligt langsomt, da jeg virkelig havde den der følelse af ikke at have lyst til at afslutte en god bog.

Virkelig en genial bog, samt endnu et bevis på Anika Eibes geniale evner som forfatter.

Tak til Anika Eibe for anmeldereksemplaret.

bottom of page