Et gammelt sted ved navn Instituttet er omdrejninspunktet i denne roman der beskriver de indbyrdes forhold blandt ni studerende.
Hun var egentlig født Henriette, men da hun mødte Richard 'Dick' gik det op for hende, at det ikke var hendes navn.
Ikke at hun bebrejdede sine forældre for det - de kendte hende jo næsten ikke da de valgte det navn. Henriette hed Aglaya.
Instituttet ligger i Berlin, og er til dagligt ledt af Dick og Dahlia, der faktisk også ejer hele projektet, bogen er bygget omkring.
En uddannelse i psykoterapi tager her 2 årig, og vi følger en gruppe på ni personer der forsøger sig med den.
Især Hannah fra Danmark får en vital rolle heri, da hun får hovedrollen i et drama blandt gruppens medlemmer.
De over 220 sider er fordelt over ikke mere end 11 kapitler, hver især tilhørende en af karakterene udover de resterende to, det første og sidste, det tilhører de to ledere af Instituttet.
For mig var det helt tydeligt at Ulla Søgaard har erfaring inden for psykologi.
Efter at have læst bogen lavede jeg lidt research, og kan forstå at dette ikke er hendes første bog, men derimod kun hendes første roman.
Hun er tidligere gymnasielærer, og har allerede udgivet en faglitterær bog om psykologi.
Hendes skrivestil fangede personligt ikke lige mig, og jeg nød ikke bogen helt så meget som jeg havde håbet.
Det er dog nogen gange situationen, og ikke alle mennesker kan elske de samme bøger.
Derfor vil jeg også stadig vove at påstå at mange vil nyde at læse bogen:)
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.