Da en vinter der tilsyneladende skal vise sig at være afslutningen på verden som vi kender den snart vil rase, forbereder fortælleren sig på det. Samtidig prioriterer han dog at skrive til 'du'.
Danmark er i opløsning.
Vi følger vores kære hovedperson gennem en verden, der snart vil finde sin ende, samtidig med at han endnu ønsker det småborgerlige liv han som barn blev forberedt på at skulle gå i møde.
Danmark er væk.
En del af mig er glad for at bogen ikke var længere, for jeg ved jeg ikke havde været i stand til at lægge den fra mig, selv om jeg vitterligt ikke havde tid til at læse mere.
Den resterende del af mig hader det, for denne er en af de bedste bøger jeg har læst til dags dato.
Af nysgerrighed kiggede jeg lidt på bagsiden før jeg gik i gang, og kunne forstå på teksten at debutforfatteren Martin Paludan er uddannet inden for dansk og retorik.
Nu har jeg dog en vane med at køre mine forventninger op, når jeg ser en interessant ide som denne, og en veluddannet forfatter er ikke nødvendigvis lig en velskrevet bog.
Dog kan jeg efter at have læst den informerer at lige meget hvor mine forventninger havde været, havde denne bog imponeret mig.
Prologen, der egentlig nok er en epilog på samme tid, da den foregår efter selve historien, fortæller om en verden imod sin undergang, højst sandsynligt på grund af en forsvinding af golfstrømmen.
Til min store skuffelse kom der ikke videre videnskabeligt information om dette. Verden går under. Der var ikke nogen, der undrede sig, eller undersøgte sagen. Hmm.
Jeg havde nok foretrukket hvis der var kommet bare en kort forklaring, ikke på grund af egentlig interesse i grunden, men fordi det for mig ville give mening at vores hovedperson udviste mere nysgerrighed for det.
Derudover har jeg en teori om, at bogen ikke er skrevet i ét hug. Hvis den har taget lang tid at skrive, tror jeg ikke det er fordi forfatteren egentlig skrev langsomt, men derimod fordi prologen blev skrevet langt før resten af bogen.
Enten er det sagen, eller så er Martin Paludan simpelthen så langt over mit intellektuelle niveau, at jeg slet ikke kan følge med - noget, jeg ikke skal nægte naturligvis kan være en mulighed.
Sprogligt set er denne roman et rent vidunder, og som dansknørd kan jeg glædeligt informerer at det ikke er sidste gang jeg læser denne bog.
Den er i sandhed så fascinerende, at jeg end ikke engang vil forsøge mig med at beskrive det, da det mere end noget andet ville være en fornærmelse til den så dygtige forfatter.
Jeg har svært ved at anbefale denne bog til en bestemt folkegruppe, da jeg virkelig føler den på det punkt spreder sig i forskellige retninger. Sci-fi nørder kan jeg forestille mig ville nyde den, men det samme ville romantikerer. Naturligvis ville en elsker af klassikere dåne over dette pragteksemplar af en kommende klassiker.
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.