Da krigen raser finder tre unge mennesker sig draget ind i den, og må pludselig finde deres plads midt i den raserende ild.
Asp, Kragdish og Wilhelmina lever tre vidt forskellige liv, men bliver alligevel hevet ind i den store krig, der fortsat terroriserer verden, mens op til flere nye verdensordener truer.
Asps liv er langt fra optimalt som omdrejningspunktet deri er alkohol og drømme om et bedre liv.
Kragdish drømme derimod om at skabe et navn for sig selv i håbet om at kunne vinde kære Luzindjas hjerte.
Han tilslutter sig en gruppe erfarne krigere, der ønsker at tilpasse ham til deres behov, og uden hans viden fører ham længere og længere væk fra det oprindelige mål: Luzindja.
Samtidig er stædige Wilhelmina Koks evigt forundret over hendes langs regering umiddelbare overgivelse og dermed tilladelse til de fjendtlige krigere, der langsomt driver hende længere længere mod modstandskamp.
Det er altid sjovt at gå i gang med en så lang bog (i dette tilfælde 620 sider), fordi man aldrig ved hvad man får. Er det en helt igennem veludviklet bog, der kommer til at efterlade en med en hungrende følelse? Er det en bog med et plot, der kun skulle have strækt sig til 50 sider? Eller er det blot en 'meh' oplevelse man som læser går i møde?
Denne bog gældte dog under den første kategori, og selv efter 600 sider er jeg langt fra færdig med de skønne karakterer deri.
Især Asp fik jeg en forkærlighed for hurtigt. Han er dybt alkoholiseret og meget forgældet, men ønsker et bedre liv for sig selv og sin familie, hvilket jeg respekterer.
Derudover har vi Kragdish og Wilhelmina, som virkelig er den stærke kvindlige karakter jeg ville ønske alle bøger havde.
Det der især leder mig til at mene det, er hvordan hun egentlig ikke bliver trukket ind i krigen imod sin vilje, men derimod blot ser at der er noget der ikke er rigtigt her. Det er hvad der sætter gang i hendes historie, og også hvad der viser at hun har det moralske kompas karakterer i bøger så ofte har, samt en viljestyrke jeg ofte savner i andre bøger.
Go Wilhelmina!
Skrivestilen er lige som jeg ønskede den skulle være. Vi har et godt mix af handling og dialog, som giver bogen det flow, der gør at dens længde pludselig ikke er så uoverskuelig igen.
Eksempel af dette fra side 478:
"Ædle vilde, du barbar fra Den Sydlige Region," hilste ridderen og stødte sit sværds spids ned i jorden foran sine fødder. Han slog sit visit op, før han lagde sine hænder på væbnets knap og rettede sig op, mens han fortsatte sin hilsen med en høj, gjaldende røst, der kunne høres overalt på arenaens tilskuerrækker. "Jeg begræder, at vi må mødes..."
Dette er naturligvis kun et kort udklip, men et, jeg mener viser de geniale beskrivelser (både af handlinger, stemmer og personer) der går igen gennem hele bogen.
Alt i alt en virkelig god bog, som jeg varmt vil anbefale.
Tak til forlaget DreamLitt for anmeldereksemplaret.