Ten har valgt Trojka... Men med mindre hun kan stoppe den raserende krig, kommer det ikke til at have nogen betydning for fremtiden. For der kommer ikke til at være nogen.
Krigen mellem siderne er på sit højeste, og Tens evne som kanal er mere relevant end nogensinde før.
Officielt har hun valgt, men mere end noget andet har hun valgt, hvad Trojka også står for - fred.
Og det er hvad hun har til hensigt at skabe. Hun har allerede ofret sit førsteliv for sagen, og er nu kommet til sidstelivet, som hun med god grund frygter.
Udover at ofre sit førsteliv, har hun dog også ofret sit livs kærlighed, Killian, der hører til myriaderne.
Desværre går intet som planlagt, og de to må genopbygge deres forhold fra bunden.
Det efterlader kun to spørgsmål. Hvor meget kan en person ofre?
Og er det nok?
Hvis du har læst mine tidligere anmeldelser af serien, ved du hvor meget jeg elskede dem, og hvor meget jeg har set frem til at sidste og afsluttende bind (endelig) udkom.
Det øjeblik er så nu!
Hvor er det dejligt at læse en bog, man har set så meget frem til, og så på den måde fuldstændig få indfriet sine forventninger!
Gena Showalter skuffer aldrig.
Det udsagn gælder også når det kommer til karakterudvikling, som Ten i stor grad har nydt godt af!
Hun er gået fra den usikre teenager vi mødte i første bind til den, hun er i denne bog.
Den, der forhåbentligt kommer til at afslutte krigen, og samtidig redde alle de involverede.
Derudover er det vildt inspirerende at se hende gå gennem så meget, og så komme ud stærkere på den anden side. Det har virkelig givet mig håb - noget, alle bogens læsere ved, er vigtigt.
Desværre skete dette dog ikke så flydende, som jeg havde håbet på, men skete i stedet et sted mellen Livsblod og Eviglivet, hvor man som læser ikke helt kunne være med.
Hvis man skippede anden bog kunne det dog være fristende at tænke at dette kunne være flydende, så selvom der er noget der er lidt ude af trit, er det meste alligevel på plads
Derudover bliver jeg nødt til at nævne Killian.
Killian, som Ten desperat har brug for, for at afslutte det hele.
Og Killian, der indtil nu har været et mysterie.
I starten skulle Killian blot overtale hende til at vælge Myria, men der nu er blevet Tens dødelige fjende.
Eller, burde være det. Et forhold kan modstå meget, men alt har sine grænser.
Desværre synes jeg dog også der afhænger rigtig meget af 'kærlighed', og det bliver hurtigt til en dårlig sangtekst, der lyder noget alla 'I hate you, I love you, Let's go screw'.
Hvis bare verdenens skæbne ikke afhang af sex tror jeg jeg ville have nydt bogen en del mere.
Apropos Tens kærlighedsliver kommer der også nogen længe ventede scener, som kan blive lidt heftige.
Men hvis du har overlevet to bøger fyldt med tortur or krig, skal du nok overkomme de få scener.
Alle bøgerne har været fyldt med mistillid og skiftende sandheder, så derfor er det også rart med et endeligt og afsluttende bind - selvom ikke alting er klart hele bogen igennem.
Alt i alt har der altså både været gode og dårlige ting ved bogen, men min endelige vurdering er stadig at den er fantastisk - fordi jeg ikke kan få mig selv til ærligt at synes andet.
Jeg elsker Gena Showalter, og kærligheden er ikke blevet mindre efter denne bog.
Tak til forlaget HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret.