Da sportskvinden Sonja Nordstrøm udgiver sin første bog, findes hun død på debutdagen. Dette sætter gang i en efterforskning ledt af Alexander Brix.
Da den kendte atlet Sonja Nordstrøm udkommer med en bog på sin 50 års fødselsdag, venter hele molevitten spændt.
Presse, TV, og nysgerrige journalister står pænt og venter. Og venter. Og venter.
For Sonja dukker ikke op.
Den unge journalist Emma Ramm er dog ikke lige sådan at stoppe, og opsøger Sonja på hendes hjemmeadresse, hvor hun finder en ulåst fordør og en smadret entre.
Hun ringer efter politiet, og Alexander Brix får ansvaret for efterforskningen af spørgsmålet, der stadig kører.
Hvorfor dukkede Sonja Nordstrøm aldrig op? Hvor er hun?
Heldigvis modtager de dog et spor, da hendes telefon kan spores. Alle mand rykker ud, men ankommer til en åben grav.
Yderligere findes en fodboldsspiller og en realitystjerne død får politiet travlt.
Det forklarer bare stadig ikke de numererede papirstykker politiet har fundet på gerningsstederne.
Både Jørn Lier Horst og Thomas Enger har tidligere udgivet bøger, og de har alle fået gode anmeldelser så vidt jeg har hørt, hvilket jo altid øger spændingen for at skulle læse den!
Det viser sig at de to forfattere arbejder ekstremt godt sammen, og i sandhed bringer det bedste frem i hinanden.
Kapitlerne er korte og overskueliger, og der er handling i dem alle; en teknik der gerne skulle holde spændingen, og som jeg med glæde kan fortælle virker i dette tilfælde!
Derudover virkede plottet meget gennemtænkt, hvilket ofte er noget der sker, når to forfattere skal planlægge det i samarbejde.
Det er altid fedt, og altid en af mine yndlingsting ved samarbejder mellem forfattere.
Der bliver lagt et konstant spor ud af ledetråde der holder læseren gættende - noget, enhver god krimi har, hvis du spørger mig.
Jeg savnede til tider lidt den dybde, de to forfattere selv mener bogen indeholder, men som altid er det jo blot min mening:)
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.