Da Irene efterhånden er færdig med sin mands personlighed, beslutter hun sig for at afslutte et ellers langt ægteskab.
Gad vide om blyforgiftning er let nok at foresage?
"Blyforgiftning (saturnisme)
Af alle forgiftninger er blyforgiftning den mest almindelige, Symptomerne kommer snigende. Sygdommen viser sig ved afmagring, tør og bleg hud, opkastninger og mavesmerter, tørst, mindsket appetit, metalsmag i munden, blågrå farvning af tandkødets rand, rysten og delirium. Også pyskologiske effekter som personlighedsforandringer og hukommelsesproblemer er observeret. Akut blyforgiftning optræder typisk, i forbindelse med at blysukker, der er hvidt, forveksles med almindeligt sukker. I svære tilfælde medfører det døden.
Fra: Svensk opslagsværk, 1936"
Småstadsbibliotikaren Irene Hussvig er gift med den egentlig realistiske karakter Horst, der hverken drikker, slår, eller misbruger på anden vis.
Alligevel blive Irene dog en smule træt efter det lange ægteskab med manglende forståelse og støtte samt en bred strøm af ironi, og hun beslutter sig derfor for at afslutte ægteskabet.
Dette sker dog hverken ved seperation eller skilsmisse, men derimod ved døden - Horsts død.
Hvis den ikke kommer naturligt er det ikke noget problem, for Irene skal nok sørge for at det kommer til at ske.
En arvet kiste samt nok information tyder på at være nok til at kunne gøre alle til en morder.
Allerede fra side et bliver der skabt en mystisk og nærmest ubehagelig stemning, takket være den mangelbare information.
Derefter bliver man lige så stille easet ind i dette unikke univers ved at høre om vores hovedkarakter, Irene Hussvig.
Det første stykke information, der fik mig til at forstå at det ikke kun var introen der havde til formål at forvirre, men derimod hele teksten, var da jeg på side 10 læste, at Irene faktisk slet ikke kan lide mennesker.
Hendes børn er okay, og børnebørnene kan også lige gå, men resten af verden er ifølge hende ikke meget værd.
Men selvom plottet egentlig er rimelig mørkt, er det alligevel en humoristisk skildring, blandt andet om en form for ægteskabsproblemer, jeg kan forestille mig mange kan sætte sig ind i.
Derudover er der noget komisk ved at hun simpelt hen vælger at dræbe ham, fordi en skilsmisse er alt for besværgelig.
Ofte ville det være begrundelse for at jeg yderligere ville kommentere på plottet - for er det ikke lidt et hul? Er det realistisk?
Men det er simpelt hen en del af charmen ved denne bog, og lige netop af den grund synes jeg også det fungerer helt perfekt.
For mange ville det være urealistisk, men det passer så perfekt på den utraditionelle karakter, at det faktisk om noget trækker min samlede vurdering op.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.