top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

3 minutter, af Roslund & Hellström


Piet Hoffmann, denne gang livvagt for El Mesizo, er endnu engang en dobbeltagent, denne gang dog for den amerikanske regering. Men kan man stole på USA?


Fra Sverige til Columbia:

Piet Hoffman, der i værste grad blev offer for det svenske politi, blev tvunget til at få benene på nakken, og endte i Columbia, hvor han nu arbejder som livvagt for El Mestizo, der sidder på en af de øverste pladser i PRC.

Men, ikke uvant for Piet, er han dobbeltagent, dog denne gang for Amerikas regering, som han holder informeret.

I modsætning til hvem som helst, er Piet nemlig også den eneste den nærmest skøre El Mestizo stoler på.

I USA forsøger regeringen indædt at kæmpe imod stofferne der strømmer til staterne, og ved et fejlagtigt forsøg på at vise muskler bliver en vigtig amerikansk politiker taget til fange.

Endnu engang er Piet i skudlinjen, og må undgå forræderiet han står over for.

Piet sætter gang i sin egen plan for at beskytte sig selv og sin familie. Det store spørgsmål er bare, om det lykkedes ham?

 

Makkerparret tidligere bestående af Anders Roslund og Börge Hellström er blevet komprimeret, og består nu kun af Anders Roslund, takket være Hellströms død.

Det betyder, at seriens fortsættelse nu ligger bå Roslunds skuldre, og jeg ser nysgerrigt frem til hvordan det lykkedes ham.

Jeg er ikke helt sikker på faktummer omhandlende Hellströms død, men kan forstå at det skete i 2017. Da denne bog er udkommet i 2018 går jeg ud fra at de formåede at færdigskrive denne bog sammen.

Jeg synes bogen minder meget om den første, dog blot hvor alt bliver opgraderet en smule. Fra kriminalitet i Sverige til Columbia, fra det svenske politi til den amerikanske regering o.s.v.

Dette fungerer dog virkelig godt, da plottet og historien stadig er nyt, og da bogen takket være dette faktum formår at forblive imponerende - bind efter bind.

Det gør også at jeg ser endnu mere frem til tredje bind, 'tre timer', som jeg er virkelig spændt på at læse.

Karakterene heri er virkelig værd at nævne, da de alle på den ene eller anen måde har et eller andet ved dem, der gør dem interessante.

El Mestizo er jo den klassiske 'bad guy', men jeg har svært ved udelukkende at se ham som det, netop på grund af de talentfulde forfattere.

Derudover har vi naturligvis Piet Hoffmann, som ikke kun er dobbeltagent på arbejdet, men også som karakter.

Han er ikke den klassiske helt, måske er han slet ikke en helt, men han er alligevel beskrevet så sympatisk og dybt at det er svært at se ham som en skurk.

På mange punkter er det en grov bog at læse fordi beskrivelserne er så dybtegående, hvilket man nok skal være opmærksom på hvis man er sensitiv over for vold/lignende.

Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.

bottom of page