Maliks største drøm er at blive fodboldspiller, men da den syriske flygtning Amir joiner holdet og viser sig at være rigtig god bliver hans position pludselig sat i fare.
På de sædvanlige 10 minutter formår Malik at få samlet alt fodboldgrejet sammen i sin taske, så han er klar til træning.
Tøjet er godt nok ikke rent, men hvis han er helt ærlig har det vist ikke været sådan rigtig rent siden hans mor flyttede sammen med Ulrik og fik to børn. Nu har hun ikke tid til at vaske Maliks tøj mere.
Da Malik ankommer - gudskelov i tide, så han slipper for armbøjninger - bliver holdet introduceret for den nye spiller; Amir. Amir er, i følge trænerens ord, en 'fantasisk målmand'. Men hvad betyder det? At han er 'fantasisk'? Er han så bedre end Malik?
Malik er lidt ligeglad. Han kan faktisk slet ikke lide Amir.
Især ikke da Malik står på mål, og Amir skyder en alt for hård bold efter ham, giver ham næseblod, og så bare virker til at være helt ligeglad!
Endnu værre bliver det, da Amir pludselig får pladsen på førsteholdet frem for Malik.
Da Amir ikke dukker op, er det fori hans familie har fået afslag på deres ansøgning om asyl.
Malik skal vælge, hvad der er vigtigst; Amir og hans familie, eller Maliks titel som bedste målmand.
Bogen fangede mig ikke lige, men jeg gætter på at det er grundet mine sytten år, og mine kromosomor, der vist ikke er dem, der er målgruppen for denne bog.
Det sagt blev jeg dog virkelig imponeret over den. Malik har selv gener, der stammer fra andre lande, hvilket både kan gættes af hans navn, hans lidt for store næse og hans fars uendelige taler om hvor de er fra.
Så da Amir kommer som flygtning, skulle man da tro at Malik ville have en vis forståelse.
Men Malik er tolv år, og når man er tolv, er det ikke altid omsorg og sympati der kommer først.
Maliks største drøm er at blive fodboldspiller, og den eneste der står i vejen, er Amir, der lige er den smule bedre end ham.
Pludselig generer alting ham. Nu er det jo ikke længere ligemeget, at han ikke er den hurtigste på cyklen, eller at han ikke kan tage flest armbøjninger; Nu er han jo ikke den bedste til noget andet!
Da han pludselig får muligheden for at stille sig til siden og se til, imens Amir bliver fjernet fra holdet kan det vise sig svært at vælge det rigtige.
Jeg synes der er en god morale bag bogen, og jeg synes den ville være optimal til stillelæsning eller højtlæsning. Jeg kan lige forestille mig at det var en bog, vi kunne have læst i skolen, da jeg havde den alder.
Tak til forlaget Straarup & Co for anmeldereksemplaret.