Andrew Milling (tidligere mentor, nuværende fjende) er stadig ude efter hævn over Carag, der bliver nødt til at søge hjælp på uforventende kanter.
Sammen med Brandon, Holly og resten af sine venner får Carag skudt det nye år i gang men manér; nytårsaften er for e flester changers en skræmmende oplevelse, men derudover er det vigtigt at eleverne lærer at opføre sig som mennesker i stressede situationer.
Carag går på Clearwater High, en skole for Woodwalkers. Udover undervisningen du kan finde på en normal High School som matematik og fysik, er der på Clearwater High også fag såsom kamp og overlevelse, adfærd i særlige situationer og forvandling.
Men udover at skulle håndtere de daglige situationer, Carag altid ender i, skal han også holde øje med Andrew Milling, hans tidligere mentor, nuværende fjende.
Han har svoret at få hævn over Carags afvisning, og alt tyder på at han nærmer sig sit mål hver dag.
Noget, der imponerede mig, var måden hvorpå racisme bliver tacklet i bogen. På den ene side er grupperne på Clearwater jo meget opdelt af race - bogstaveligt talt. Ulvene er vist som de typiske mobbere, Cookie (opposum) vil helst bare spille død, og på samme måde bliver Carag selv faktisk også udfordret, da den søde Lous familie ikke er specielt glade for pumaer.
Som udgangspunkt er det lidt et hak i nutidens samfund, hvor racisme i den grad er set ned på, men personligt synes jeg det fungerer genialt, da det er vist mere tydeligt (og dermed også mere forståeligt) hvad racisme er, hvorfor det er dårlig - og at det kan overkommes.
Tikaani er et eksempel på det, Lou er, og naturligvis er Carag også selv.
Derudover viser det også fordomme om de forskellige 'typer'. Leroy er eksempelvis stinkdyr, hvilket får Carag og hans venner til at blive enige om at de nok hellere må holde sig lidt fra ham i situationer, hvor han bliver skræmt.
Jeg har svært ved at beslutte, hvad jeg egentlig synes om den del af bogen, da det på den ene side er en realitet at det er sådan verdenen nu engang er, men på den anden side frygter jeg lidt det opmuntrer til diskrimination.
Jeg vælger dog at stole på at Katja Brandis dømmekræft og evne til at håndtere svære emner på børnevenlige niveauer - hun har trods alt endnu ikke givet grund til andet.
Bogen minder mig lidt om Harry Potter serien, grundet den ikoniske trio der til en vis grad er blevet gengivet heri, blot med andre navne. Derudover er selve idéen Clearwater er opbygget om også noget, jeg mener at kunne genkende fra JKRs univers.
Dette er dog en god ting, da denne serie aldrig kunne blive et rip-off takket de helt geniale originale idéer den er proppet med - jeg pointerer det blot, for at sige, at hvis du kan lide Harry Potter, skal denne helt klart også være på 'to read' listen!
Woodwalker serien har i den grad potentiale til at blive stor, og jeg vil støtte op om dette så vidt muligt.
Tak til forlaget Straarup & Co for anmeldereksemplaret.