'Charles skrivestil er jo ikonisk, og der er ingen vej udenom, at selv om det kan synes gemt bag alkohol og stoffer, har manden et talent - og han formår at udnytte det.'
Historien selv er fortalt af Henry Jr., som han kaldes. Han fortæller beskrivelsesfyldt om opvækst og ungdom
Den del af livet, Henry kan huske, startede i USA. Med et indviklet forhold til sine forældre, problemer med at skabbe sociale cirkler, og en tendens til at tiltrække dem, man ikke vil tiltrække, har det ikke været let.
Vold har været en naturlig del af hans verden, indtil Henry tager en ny tilgang..
Da Henry er 15 vender han sig efter endnu en omgang tæsk, og spørger om han ikke kan få lidt flere.
Dette hjælper med at skabe Henrys personlighed.
Det samme gør det, da han som teenager bliver ramt af Acne Vulgaris - en kronisk inflammatorisk sygdom i talgkirtlerne, der resulterer i slem akne - tør han knap forlade hjemmet, selv efter flere forskellige behandlinger.
Efter High School og forskellige arbejde - ingen af, han var i stand til at holde - kommer han på L. A. City College.
Selvom det ikke just er hans kop te, finder han dog sine egne forme for glæder. Blant andet alkohol og fester er en stor del af det, men derudover også det skrevne ord.
Selvom Charles Bukowskis bøger ikke just er højtlæsningsmateriale til en børnehave, er det alligevel altid et vist ironisk underlag til hans ord.
Det er vigtigt, da denne bogs 'happy ever after' i den grad er begrænset, og for mange forfattere ville være alt for mørk.
Takket være Charles Bukowskis 'til helvede med det' attitude blev denne bog dog både reddet og hevet op på et langt højere niveau end man kunne have turdet håbe på.
Min oplevelser er, at enten kan man lide hans skrivestil (og ham), og ellers kan man ikke. Jeg har altid fundet mig selv, på den side der elskede ham.
Men, underodnet ens mening om ham, synes jeg, at alle med interesse for det litterære eller blot kunsten at skrive, synes jeg man skylder sig selv at undersøge denne bog.
Den er defineret som semibiografiske, hvilket giver dem en helt ny form for interesse, der er relevant for elever på rigtig mange niveauer - det er den type tekst, hvor man kan blive ved med at finde nye lag og mere at analysere på.
Lydbogen er indtalt af Thomas Gulstad, der, selv om en behagelig og rolig stemme, ikke helt opnåede det jeg personligt ville have nydt.
Med sætninger så korte som Charles Bukowskis skal de - ifølge mig - til en hvis grad trækkes sammen til en sammenhængende tekst, i stedet for, hvad der forekommer som en liste i punktform.
Det sagt, er hans stemme dog, som sagt, både behagelig og rolig, og det er let at lade sig flyde ind i historien med ham som oplæser.
Charles skrivestil er jo ikonisk, og der er ingen vej udenom, at selv om det kan synes gemt bag alkohol og stoffer, har manden et talent - og han formår at udnytte det.
Tak til Bechs Forlag for anmeldereksemplaret.