Da hun vågner op i et kapel er noget helt, helt forkert. For det første er hun i et kapel. For det andet er hun i live. For det tredje er det ikke hendes egen krop hun er vågnet op i.
Hun vågner op i noget der hedder ‘kapellet’.
Hvad er et kapellet?
Hun ved ikke hvem hun er, hvor hun er eller hvordan hun kan være i live.
Om tåen sidder en seddel med bogstaver, hun kan samle sammen til ‘mestenes’. Er det hendes navn? Er hun en mestenes?
Uden nogen informationer begiver hun sig på opdagelse på hvad der vil vise sig at være Roevel Akademi. Kun et spørgsmål: Hvad er en Roevel Akademi?
Stedet er fyldt med ting, hun ikke forstår sig på eller kan identificere, det eneste hun ved, er at hun vil tilbage. At hun SKAL tilbage. Til Ham.
Hun møder en, der siger at den er Keemen. Uden at kende nogen grund til ikke at dele, fortæller hun hvad hun kan stykke sammen med sit simple ordforråd.
Keemen siger at den vil hjælpe - bare først efter undervisningen.
Mes, som hun i mangel af navn bliver kaldt (kort for Mestenes), sidder bagerst i klassen, og forsøger uden succes at undgå opmærksomhed.
Hurtigt fanger Ades dog, at Mes er noget specielt, og for sneget sig ned bag i klassen.
Ades siger at han ved hvem hun er, hvad hun er - og at han vil hjælpe hende tilbage til Ham, i modsætning til Keemen, der mener at vide hvad der er bedst for hende.
Men hvis hun skal stole på Ades, skal hun gøre det hurtigt, for om 24 timer er det for sent.
Ét døgn. 24 timer. 1440 minutter. 86400 sekunder.
86399 sekunder.
86398 sekunder...
Det er helt tydeligt at forlaget har gjort en del ud af markedsføringen for Pernille L. Stenbys nye serie - og nu da jeg har modtaget den forstår jeg 100% hvorfor. Den er i sandhed genial, og fortjener alt den opmærksomhed den forhåbentligt kommer til at få.
Derudover er det virkelig fascinerende at se hvordan forfatteren formår at få bogens egentlige handling skudt i gang så elegant på så få sider.
Vi når ikke engang side 100 før man som læser allerede tvivler på, hvem man skal stole på.
Derudover er det virkelig fedt hvordan LGBTQ+ (host host endelig) har ramt bøger, der ikke har det i fokus. Dette er en ganske normal fantasybog, og Pernille L. Stenby kunne sagtens have undgået dette - faktisk ville det nok være det mest naturlige for de fleste forfattere.
Men ikke Pernille L. Stenby, der i sandhed har fortjent alt ros hun om muligt kan få.
Nu skal jeg forsøge ikke at være forudbiaseret, men jeg synes det er virkelig flot af Pernille L. Stenby at have skrevet en så genial bog - som debutroman.
Hun går forhåbentligt en stor forfatterkarriere i møde - hun har i hvert fald fået sin første fan nu!
Hvis du følger RomeoReviews på Instagram har du måske også set billederne fra da jeg modtog denne bog, hvor jeg med den fik et personligt optagelsesbrev til Roevel Akademi samt en lille nøgle med et mærket med teksten ‘ELEVNØGLE 03834’, som højst sandsynligt var for at skabe lidt opmærksomhed eller fedteri for bogbloggerne.
Lige meget hvilken en af de to det var, virkede det 100%!
At modtage det, var som at modtage mit optagelsesbrev til Hogwarts - noget jeg, til min store skuffelse, aldrig modtog.
Beskrivelserne deri er... Ja, langt bedre end jeg kan beskrive dem! De er uddybende, forklarende samt elegante og flydende, og jeg er vitterligt imponeret over at et ganske normalt menneske kan sætte sig ved et tastatur, og at tekster som denne kan komme ud!
Jeg har en smule travlt for tiden da jeg netop er startet på gymnasiet. Derfor besluttede jeg mig for ÉT kapitel - og KUN det, før jeg gik videre til lektier.
Til mit forsvar synes jeg dog ikke at det var min skyld. Bogen var for fængende.
Jeg er sikker på, at hvis jeg tager et eksemplar med til mine lærere, vil de også forstå.
Tak til forlaget Ulven & uglen for anmeldereksemplaret.