top of page

Tusindårsreglen 2 - Magiens spor, af Trudi Canavan

  • Forfatters billede: Karoline Bloch
    Karoline Bloch
  • 7. jul. 2018
  • 2 min læsning

Anden bog i Trusi Canavans serie om Tyen, der nu er på flugt, og Rielle, der er stukket af.


Med Vella under armen er Tyen flygtet fra akademiet. Dette tvinger ham ud i en ukendt verden - noget han, trods alt, er bekendt med, som tidligere arkæologistuderende.

Blandt andet møder han Veroo og Sezee. Sezee, der først hilser på ham som deres velhavende leratianske halvbror, Ren, men senere hen lærer ham at kende som Aren.

Det er ikke let, men det bliver nødt til at lykkedes - hvem ved, hvad der sker, hvis han bliver fundet?

Jeg kan godt lide spillet, der er en del at Tyens personlighed. Han studerer arkæologi, men samtidig har han både interesse og talent indenfor teknologi. Det var noget jeg nød i første bog, da det gav ham mere dybde, men jeg vil vove at påstå at han som karakter faktisk bliver endnu mere fuldendt i denne bog.

Derudover har vi Rielle, som egentlig er en god karakter, men som desværre bare aldrig fangede mig helt lige så meget som Tyens stykker gjorde det.

Sproget er let, flydende, og bliver på ingen måder trættende, selv hvis man læser i lang tid af gangen. Sproget vil lede mig til at tro at den optimale aldersgruppe ville kunne være alt mellem 10 og 15 - måske endda ældre.

En ting der ærgede mig var, at jeg egentlig synes man skal forholdsvist langt ind i bogen før de (Rielle og Tyen) mødes.

Det synes jeg er lidt en skam, da jeg synes de er rigtig gode sammen, og at der var en mulighed der blev misset der.

Da de dog møder hinanden går handlingen for alvor i gang, og bogen bliver 10 gange sværere at lægge fra sig!

Kapitlerne er delt op de helt rigtige steder, og har (ifølge mig) gode længder taget niveauet af teksten i betragtning.

Derudover er der delene, der skifter POV mellem Tyen og Rielle.

Personligt synes jeg godt de kunne skifte lidt oftere, så man ikke 'glemmer' hvor man kommer fra, når man hopper tilbage på den gamle karakter, men hver sin smag, og som sagt er dette jo bare min personlige mening:)

Hvis du har læst første bog, og den lige faldt i din smag, synes jeg helt klart du skal tage denne med også!

Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret.

Kommentarer


bottom of page