På en rejse til Mailandet finder den unge studerende Tyen en bog gemt i en grav. Men ikke en hvilken som helst bog; en bog, der kun er tom, indtil du stiller den et spørgsmål.
Tyen studerer trolddom og arkæologi på Akademiet, en skole, forbeholdt for de bedste.
Indtil nu har Tyens største frygt været at ende op fanget i et kedeligt arbejde som for eksempel maskinarbejder, ligesom sin far, der har slidt for at kunne betale for en uddannelse til sin søn.
Efter hvad der virker som uendeligt meget research tager Tyen på en rejse for at undersøge en grav i selskab af blandt andet vennerne og medstuderende Miko og Neel og underviseren professor Kilgrave.
Graven viser sig ikke at indeholde noget værdifuldt, hvilket kommer bag på flere. Tyen havde jo forberedt sig så meget?
Men graven var ikke helt tom.
Liget holdte i sin hånd en bog, som Tyen ikke kunne genkende. Første undrede han sig. Ingen forside, ingen tekst på siderne, ikke noget overhovedet - hvorfor begrave en tom bog? Og hvordan kan den være i så god stand?
Og hvorfor introducerer bogen sig selv som Vella, og påstår at have været en kvinde tidligere?
Vella er blevet holdt af nogen af de klogeste mennesker i op til flere verdener, og kommer med svar, Tyen ikke engang ledte efter.
Er hans verden virkelig ved at løbe tør for magi?
Ideen bag bogen er faktisk virkelig interessant. Vella minder mig lidt om Tom Riddles dagbog fra Harry Potter serien, da den på samme måde svarer på spørgsmål og har en personlighed.
Derudover er der også tvivlen om 'hvem' hun/den er.
Godt nok påstår Vella ikke at kunne lyve, men det kan jo meget vel være løgn - og det samme kan alle de ting hun fortæller Tyen, inklusiv de ting der frister ham til at have visse radikale meninger.
Der er et par fejl hist og her, som kunne have være undgåede hvis oversætteren eller en korrekturlæser lige havde læst bogen en ekstra gang. Det siger jeg, fordi det egentlig ikke er indviklede fejl, men derimod små tastefejl som et ekstra ", hvor der ikke burde være noget, eller ord der skrives halvt i italic, halvt normalt.
Jeg kunne rigtig godt lide Trusi Canavans originale form for magi. Den er meget anderledes end de typiske man hører om, hvilket er fedt, da man så får lov til at udforske en helt ny form for verden.
Karakterene bliver introducerede på en lidt sjov måde. Tyen er hovedpersonen, og bliver dermed ikke som sådan introduceret. Vella er lidt et særtilfælde, men for eksempel Miko bliver beskrevet som en ven, og det samme gør Neel, men før det gør Miko og Tyen faktisk lidt sjov med hans forsøg på at charmere de kvindelige studerende bag hans ryg, hvilket ledte mig til at tro de måske egentlig ikke rigtig kunne lide ham.
Det viser sig dog hurtigt at de jo faktisk er venner, og situationen jeg nævnte ovenfor blot var venskabeligt bagtalen (hvis sådan en ting da findes).
Jeg fandt det faktisk overraskende forfriskende at de første tyve sider ikke udelukkende var introduktioner, men at man derimod fik lov til at lære karakterene at kende blot ved selv at danne sig sit eget billede, istedet for bare at hoppe med på Tyens mening.
Alt i alt en rigtig interessant bog, og jeg ser frem til at læse næste bind i serien.
Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret.