Age of X 3 - Gudernes spil, af Richelle Mead
- Karoline Bloch
- 17. jun. 2018
- 3 min læsning
Mae kæmper med sin fortid, Tessa med de mysterier hun nu også bliver inddraget i, og Justin forsøger at få et øjebliks ro - noget der er svært, når der skal være plads til tre inde i ét enkelt hoved.
Justin føler endelig at Mae er begyndt at åbne op for hendes fortid - især da Astrid, Maes mor, inviterer dem på middag.
Mae forsøger at slippe for det, men ender med en invitation til både hende selv, Justin og Tessa.
Det er første gang Justin og Tessa føler sig så tætte på Mae, og hvad der har gjort hende til den hun er.
Da hun viser dem vej til hendes værelse og efterlader dem der for at snakke med Claudia om den stadig forsvundne datter, som Claudia frygter Mae kunne finde på at opsøge
Her finde Justin endnu en brik til det efterhånden omfattende puslespil som Mae er. Yderligere finder han dog også noget, der sætter hende på samme brik som ofrene, hvis mordsager stadig ikke er løst.
Mae kæmper med sin fortid, Tessa med de mysterier hun nu også bliver inddraget i, og Justin forsøger at få et øjebliks ro - noget der er svært, når der skal være plads til tre inde i ét enkelt hoved.
Jeg er dybt forelsket i denne serie, og det skærer mig i hjertet at dette er sidste bind.
Kender du det, men at man sidder med en ny bog, og på den ene side er man vildt glad fordi yes, man får lov til at læse den for første gang, men på samme tid er det virkelig trist, for man ved det er sidste gang man kan læse den for første gang?
Det var den følelse jeg sad med da jeg gjorde klar til at åbne denne bog op, og selv nu når jeg er færdig med den er jeg splittet - er jeg mega glad fordi den var så pissegenial, eller er jeg trist fordi nooo, nu er den ikke længere?
Vi kommer som sagt tilbage til Maes barndomshjem, og hører om det fra både hendes egen synsvinkel (da hun fortæller Justin om det i starten), og fra Justins da de rent faktisk er der.
Det er vildt fedt at få adgang til Justins indsigt når der kommer til hendes familie, og derudover er det bare fedt at få lov til at være der.
Som jeg før har sagt, er Mae virkelig helt igennem utrolig, og den vildeste rollemodel. Dette kommer også til udtryk da hun går imod sin mor og hendes veje, samt går imod både Cyril og Claudia.
Jeg elsker hvordan hun kommer med hendes sorte bukser og grønne tanktop og ærligt fortæller at, jeps, hun har to pistoler, og jeps, hun er faktisk pissesej.
Derudover vil jeg også gerne kommentere på karakterudviklingen, der har gjort at Mae i denne bog lader sig være mere sårbar over for blandt andet Justin.
Det gør at hun bliver såret et par gange, men det sender også et signal til de unge piger der læser, at man både kan være så skidesej som Mae er, og samtidig give sig selv lov til at føle, give sig selv plads til at være sårbar, at holde af mennesker, og vigtigst af alt sender det et signal om, at man godt kan være badass, en rollemodel og en hovedkarakter, selvom man bliver såret.
Jeg er dybt forelsket i denne serie, og jeg ser allerede frem til næste gang jeg genlæser den - for det kommer jeg helt sikkert til!
Bogen udkommer 22. juni.
Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret.