Richelle Mead har i Age of X skrevet en blanding af 'spekulativ fiktion, overnaturlige ting, romance (noget, Richelle Mead er en stjerne til både at skrive og inkludere naturligt i en bog) og så mytologi'.
Mae Koskinen får en opgave; hun skal finde Dr. Justin March og bringe ham tilbage til RUNA (Republic of United America), hvor der er brug for hans assistance med en række underlige mord.
Mae er eitesoldat, og skulle sagtens kunne passe på én enkelt mand... Det er bare lidt svært når han ikke selv går voldsomt meget op i at være i sikkerhed.
Da de er tilbage går de sammen i et forsøg på at komme til bunds i denne sag, som hurtigt kommer til at virke dybere end de havde regnet med. Politik, guder, religion og dem selv er bare nogen af de ting de finder på vejen.
Mae Koskinen er indbegrebet af alt badass, og er virkelig en genial karakter!
Jeg har før læst Shadow Academy bøgerne af Richelle Mead, og ved derfor at det ikke er første gang hun disker op med sådan nogen fede karakterer - hvilket bare gør mig endnu mere begejstret for, hvad hun end finder på næste gang!
Men før vi går alt for meget i dybden med karakterene skal vi lige ind på miljøet.
Age of X foregår i en form for dystopisk version af vores verden, hor halvdelen af jordens befolkning blev udslettet som resultat af Mefistofeles-virussen.
Da blev RUNA dannet af Canada og dele af Nordamerika.
Selvom jeg personligt elsker sci-fi og Richelle Mead, frygtede jeg lidt hvordan hendes skrivestil ville fungerer i sådan et univers.
Jeg nåede dog ikke at frygte meget da jeg læste bogen samme dag som jeg fik den (læseferien hedder jo læseferie af en grund;)), hvilket var heldigt, da det viste sig at være totalt unødvendigt.
Bogen var en blanding af en form for spekulativ fiktion, overnaturlige ting, romance (noget, Richelle Mead er en stjerne til både at skrive og inkludere naturligt i en bog) og så nærmest en mytologi, vil jeg tro det kaldes?
Det var som sagt ikke lige hvad jeg forventede, men det fungerede virkelig, og jeg nød hver side af den. Derudover var det også bare et interessant twist at de ellers to klassiske ideer.
Men tilbage til karakterene!
Jeg elskede dynamikken mellem Mae og Justin. Det er et af de slas forhold, hvor man ved at hvis man selv var en del af det var man nok blevet sindssyg, men det er så fedt at se udefra.
Derudover synes jeg de alle var virkelig godt bygget op.
Jeg 'klager' tit over at karakterene nærmest bare er papfigurer der går rundt i baggrunden, men i denne føltes det virkelig som om de hver især havde en personlighed og et liv selv. Som om POV'en kunne hoppe til en hvilken som helst person, og Richelle Mead alligevel kunne fortælle en hel fortælling med alt inkluderet.
Bogen udkommer 22. juni.
Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret.