Med et skib kommer pesten til England i 1348, og før nogen får set sig om har det spredt sig til alt for mange mennesker.
Med et skib kommer pesten til England i 1348, og før nogen får set sig om har det spredt sig til alt for mange mennesker.
Kirken mener, at dette er guds straf, og at vores eneste håb for frelselse er af gøre bogshandlinger og angre vores onde gange, der har ført til Den Sorte Død.
Men ikke alle er enige i, at gud er at takke.
Lady Anne har andre planer for at undgå den farlige sygdom; og den har absolut intet med bønner at gøre.
Lady Anne er en veluddannet og klog frue, og i stedet for at søge hjælp i kirken, barrikadere hun sig i sit gods og lukker ingen andre ind end hende selv og hendes ansatte.
På vej til godset blev hendes mand ramt af sygdommen, og nåede ikke tilbage. Datteren Eleanor protesterer imod den for 'gode' behandling af bønder og ansatte, Lady Anne insistere på.
Samtidig forbliver hun på godset - dog med en helt anden plan i tankerne end hendes moder.
Men pest er ikke den eneste trussel på et barrikaderet gods, hvor livet fortsætter så vidt som muligt - og hvor en findes dræbt, og en anden må ude og skaffe fornødenheder.
En historisk roman? Count me in!
Generalt synes jeg tidsperioderne, hvor pest var involveret, er interessante, blandt andet på grund af befolkningens reaktioner og handlinger.
Derfor har jeg virkelig set frem til at skulle læse denne bog! Jeg havde læst på bagsiden og hørt lidt om den hist og her - men er Lady Anne skør, og isolerer sig selv og sine ansatte af denne grund, eller er hun et geni, der som en af de første i hendes tid forstår hvilke forholdsregler der skal til?
Hvilken af de to hun er, vil jeg ikke afsløre, så derfor hopper vi hurtigt frem til næste emne;
Jeg må indrømme at så meget som jeg nød bogen, så var der altså et eller andet galt med årene. Vi snakker om en historie der foregår i 1348 her - jeg tror man skal lede lang tid for at finde bare én, der var så foran, og så en hel forsamling af dem?
Det ødelagde desværre lidt historien for mig. Generalt kan jeg godt lide når realistiske historier er... Ja, realistiske, og så meget kan man ikke sige om denne bog.
Hvis du dermed er Ken Follet fan kan jeg altså ikke anbefale denne.
Til gengæld synes jeg den har mange krimitræk. Jeg har svært ved rent faktisk at placere den under én genre, men hvis man kigger på skabelonen bag den (som jeg gætter på den må have set ud) og virkemidlerne, synes jeg helt klart den er mere krimi end noget andet.
Passende til tiden? Mon dog. Gode karakterer: Så langt vil jeg ikke gå. Godt plot og underholdende historier jeg alligevel vil anbefale: Helt klart.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.