top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

Dragernes konge 2 - Gøglerkongens sværd, af C. Evytt


Kiri leder en berygtet gruppe af røvere, da en gøgler ved navn Waris kontakter hende.

Han har brug for hendes evner.

Hun skal stjæle gøglerkongens sværd.


Kiri voksede op på et børnehjem sammen med hendes veninde Nan, men en dag stikker de af. Nu lever de et liv i friheden, men det er ikke nødvendigvis godt - der er stadig mange farer derude, og det er ikke sikkert at være på egen hånd i Perina.

Kort efter de stak af møder de Josvai. Josvai er helt speciel, og for en unik betydning for Kiri.

Sammen leder de en berygtet røverbande. Kiri er især kendt for hendes utrolige kravleevner, som hun bruger nyttigt under deres togter.

Men netop som Kiri lever sit liv i forholdsvis ro og mag, får hun et arbejde; Hun skal stjæle gøglerkongens sværd.

Men det kan da ikke være så svært! Det er jo bare et sværd der befinder sig i et skattekammer på en ø, der er bevogtet af troldmænd og et par mørke væsner... Og så er der jo også det der med, at øen for de fleste er usynlig... Easy peasy, ikke?

 

Min første frygt ved bogen: Forfatteren. Jeg har før læst bøger af Carina Evytt, og jeg kunne faktisk rigtig godt lide dem, men jeg synes at man som forfatter virkelig skal være opmærksom hvis man ikke engang skriver bøgerne sammen, men stadig vil samle bøgerne som en serie.

Det formåede Pernille Eybye og Carina Evytt dog at få til at fungere ganske udmærket, så det var jo en lettelse!

Jeg elskede virkelig karakterene! De er virkelig godt skrevet, og har en dybde som man kun tør håbe på når man åbner en ny bog.

Især Kiri forelskede jeg mig totalt i! Hun er denne virkelig feministiske røverprinsesse, der virkelig bare formår at være en total rollemodel!

Derudover er hun bare virkelig sassy - noget der altid gør en bog bedre!

Jeg nød bogen helt utroligt et langt stykke, men personligt synes jeg lidt den blev ødelagt da Kiri bare ændrer sig totalt. Plottet er stadig genialt, men jeg savnede sgu min yndlingskarakter.

Endnu engang synes jeg desværre også at jeg lidt manglede at høre om verdenen og universet. Det håber jeg der bliver plads til i tredje bog, som jeg forhåbentligt kan få lov til at anmelde også!

Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret.

bottom of page