Det endelige slag nærmer sig, og Lucili virker alt for sikker på sin sejr. Oona er stærk, men er hun stærk nok?
Oona har klaret udfordringen med skjoldet og dermed vist sig værdig til at høre om Ensomnios dagbogs indhold. Men denne dagbog skal ikke læses som så mange andre; den skal opleves, og Oona bliver trukket efter Ensomnio rundt i dagbogens sider, og får lov til at se nogle af de mange ting Ensomnio har set.
Ceinwen bor hos Oonas mor og bror Eiric hvis magi vokser hurtigt; mystiske ting sker omkring dem, og måske er der en mulighed for at han kan genskabe den arm hans mor mistede.
Det endelige slag nærmer sig, og Lucili virker alt for sikker på sin sejr. Oona er stærk, men er hun stærk nok?
Jeg synes treeren var genial, men den har intet imod denne fantastiske afslutning på serien om Oona.
Historiens spændingsopbygning er både imponerende og 'langsom'. Med det mener jeg, at det føles som om vi er med hele vejen i stedet for kun at høre de 'vigtige' ting. Det gør også at det at læse dem er som en tidslomme hvor man kan kravle ned og leve i Næslandet i laaaaang tid - og så komme tilbage til overfladen hvor der kun er gået en halv time.
Hvis jeg skal nævne noget mindre godt ved historien må det være hvordan det konstant er forskelligt hvem vi følger - noget der egentlig kan fungere ganske godt - men der er simpelt hen for mange man følger og man følger dem i for kort tid. Vi når ikke at blive hevet ind i den del af historien før vi skal videre til næste, hvilket jeg virkelig synes er en skam. Om det er et bevidst valg taget på grund af måske tidligere nævnte spændingsopbygning ved jeg ikke, og det er ikke fordi det ikke fungerer, for det gør det bestemt, men for mit vedkommende ødelagde det til tider lidt bogen.
Vi følger Oona fra at være den unge drengepige som jeg i en anden anmeldelse kaldte badass til at være en ung kvinde, som jeg nu også vil definere som badass. Faktisk er hun så badass som de kommer, og det er jo altid fedt at få lov til at følge en karakterudvikling så tæt.
Det minder mig blandt andet om Harry Potter hvor vi kender ham fra han er 10 år (vi er med på hans 11 års fødselsdag) til han bliver stort set voksen.
Universet er originalt og velopbygget, og takket være den konstante forbedring af bøgerne kan jeg blive ved med at være imponeret.
Tak til forlaget Andersen & Vig for anmeldereksemplaret.