top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

Ulfhedin-sagaen 2 - Varulvens forbandelse, af Mette Sejrbo


Første bog endte på den vildeste cliffhanger.

Heldigvis begynder denne bog forholdsvist kort derefter.


Første bog endte på den vildeste cliffhanger.

Heldigvis begynder denne bog forholdsvist kort derefter.

Jonas er knust over Emilies reaktion til afsløringen af hans hemmelighed - noget, der leder ham til at synes, at livet knap er værd at leve længere.

Han bliver nødt til endnu engang at flytte med hans familie, da han har sat dem i fare.

Derudover viser Andreas sig også at bære genet, der både er en velsignelse og forbandelse. Sammen med Jonas selv og deres onkel, Martin, drager de til Norge, hvor Andreas mener at kende nogen, der ved mere om varulvenes historie end nogen andre - nogen, der kan ghælpe dem.

Emilie prøver at fortsætte hendes liv efter hvad der skete med Mria, og hvad hun opdagede om Jonas. Hun kender hendes pigt som vølve, men det er ikke en hun har bedt om, eller en hun er sikker på at hun kan følge.

Emilie vælger at fokuserer helt og holdent på at finde Marias gerningsmand, hvilket leder hende til noget, hun ikke engang vidste fantes. Noget mørkt.

 

Jeg nød den første, men denne her var virkelig fantastisk! Fantasy for voksne med alle de klassiske karakterer tilføjet, og så alligevel blandet på en måde så det giver mening og ikke virker overdrevet.

Nu har jeg netop kaldt det 'fantasy for voksne', men jeg må være ærlig og sige, at jeg faktisk ikke er helt sikker på, hvilken aldersgruppe jeg anbefaler den til. En børnebog er det bestemt ikke, men karakterene er jo forholdvist unge, og kunne dermed godt få den til at virke lidt YA agtig. Derudover har vi også genren (fantasy), der generalt nok vil få mange til at tænke børne eller ungdomsbog.

Jeg synes dog personligt den henvender sig til unge voksne og derefter. Der er nogen forholdsvist 'hede' scener deri, som godt kunne lede mig til at tro at en på 16 er for ung til at læse den, men nu er jeg selv 16, og jeg ved også hvad mine jævnaldrende venner og veninder blandt andet læser på nettet, og på det grundlag vil jeg sige at den også kan kaldes en ungdomsbog - fordi den netop ikke er anderledes end andre ungdomsbøger udover med plottet, der er en smule mere indviklet.

Desværre virker det for mig også en smule urealistisk at en, der knap nok har mistet sin mødom allerede opfører sig sådan - måske skulle Mette Sejrbo have gemt det til tredje bog, så havde det nok fungeret bedre.

Derudover tror jeg at unge, der læser den, vil finde den en smule for ungdommelig for voksne, mens voksne vil vurdere den til at være for 'moden' til ungdommen, hvilket nok desværre hæmmer læsergruppens størrelse.

Det er en skam, men nok om aldersgrupper!

Som sagt foretrækker jeg denne frem for den første - ikke fordi den første ikke var god, men fordi det mere var en slags 'introduktion' af verdenen og karakterene, hvorimod denne lod os dykke lidt længere ned og virkelig lod os blive opslugt af plottet. Som forresten også var fantastisk;)

Hele tiden svævede jeg i uvisheden, og da det så endelig var tydeligt hvad der havde foregået kunne jeg ikke undgå at lade mig imponerer at Mette Sejrbo.

Tak til forlaget DreamLitt for anmeldereksemplaret.

bottom of page