Hvor er en kvindes plads?
Anna er et selvstændigt individ. Men hun er også kone, mor, og mest af alt: forvirret. For hvor er en kvindes plads?
"En slave er mere komisk i virkeligheden end i teorien. Det er en kvinde, som ligger på knæ, uden at tænke på ryggens vinkel. At leve sit liv som slave er fantastisk, så længe man tror, det er en slavindeleg. At underkaste sig kan være spændende på mange måder, indtil det gør ondt i knæene, og legen bare fortsætter".
Anna er en rigtig sød kæreste. Hun passer børnene, holder hendes mund, og selvom konflikten vokser dagligt, ignorerer hun den gerne, og fortsætte sin hverdag som det hun er; mor.
Men er det virkelig alt hun er?
Skal man miste sin selvstændighed, når man bliver mor? Skal man helt stoppe med selv at være menneske, og give sit liv til kørsel til fodbold og lektiehjælp?
Men så møder hun den ældre mand Ivan, som ikke ser hende som mor. Han ser hende som en person.
Da Ivan bliver slemt syg må Anna træde tilbage i sin rolle som ikke-eksisterende menneske og endnu engang skubbe sig egne til side for at passe børn, mand, og denne gang også døende elsker.
Hold kæft hvor har jeg ikke lyst til at bande i en anmeldelse, men hold kæft hvor er det bare nødvendigt her. Hold kæft en god bog.
Det kan godt være, at det er fordi jeg er gen-z barn, og dermed også tvungen raserende feminist, men denne bog har der været brug for længe.
Jeg har efterhånden læst mange bøger om kvinder, der finder dem selv igen, og lærer at de ikke afhænger af mænd, og nu skal jeg ikke ind og provokere halvdelen af jordens befolkning ved at sige 'gab', men det er sjældent man finder en bog, der faktisk ser i øjnene, at lige meget hvor meget vi benægter det, har kvinder en tvungen plads i samfundet, og tager problemet derfra.
Skrivestilen fangede mig ikke lige, men selve bogen gjorde 100% op for det, og det er virkelig en bog jeg vil anbefale for rigtig mange, både mænd og kvinder, da jeg tror den for kvinder vil give en slags ellers manglende forståelse for, hvad de kasser vi bliver proppet i, også kan være.
Derudover tror jeg det ville give mange mænd en forståelse for, hvad feminisme er, og hvad det 21. århundrede også betyder.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.