I en verden hvor hekse bliver brændt på bål gælder det liv eller død hvis man er en, kender en, eller gud forbyde; hjælper en.
Men da Taysin løber ind i en familie med et lille barn, der kan ændre blomsters farve, ved han at han bliver nødt til at hjælpe dem.
Både moren, faren og det lille barn er sårede, og har brug for behandling. Der har Taysin ikke forstand på, men han kender en der har.
Den urtekyndiges datter, Lill, er af mange set som lidt af en tosse. Men det er ikke en mening, Taysin deler. Nervøs, måske, men måske har hun en grund til at være det.
Taysin opsøger hende, og fortæller hende om problemet. Heldigvis for den lille familie har Lill samme behov for at hjælpe folk, og sammen får de dem helet så godt som muligt og sendt afsted, udhvilede og mætte.
Men heksejægerne har fulgt deres spor, og er nu kommet til Taysins by for at finde dem. Godt nok finder de dem ikke, men de er ikke just kendt for at være gode mennesker, og Taysin bliver tvunget til at flygte med Lill da de går i gang med at brænde byen ned.
Han nåede dog at snakke med sin mor en sidste gang, inden hun døde.
Hun er ikke hans mor.
Men hun er ikke den eneste der har holdt hemmeligheder. BÃ¥de Lill og Taysin kender til den afdeling.
Min første kommentar: Genial bog!
Sproget var letlæseligt og flydende - det perfekte niveau, hvis du spørger mig. Ikke så let at det bliver kedeligt, men heller ikke så svært at det bliver udmattende. Bogen passer både i plot og sprog til store børn og teenagere.
Miljøet var virkelig gennemtænkt, og selv om historien foregår i en form for middelalderinspireret verden, er det ikke på en overdrevet måde, som der ellers er virkelig mange der er.
Karaktererne var især noget ved den, jeg elskede. Lill, der faktisk er virkelig betænksom og selvsikker - men bare er dækket af en overflade af total usikkerhed, takket være hendes hemmelighed.
Taysin, som jeg mest af alt ser som neutral. Han har den mening, man forventer af ham, og gør de ting, man forventer, en hovedperson gør.
Derudover var der jo Deen, som virkelig er min yndlingskarakter igennem hele bogen. Det perfekte sidekick til vores helte.
Deres relationer er noget der virkelig frustrerer mig - fordi de er så følelsesladede. Altså er det en god ting. Lill, der går og sukker efter Taysin, der går og drømmer om hende? Det efterlod mig virkelig med en følelse af frustration - fordi kom nu guys! I er jo perfekte sammen!
Derudover er der det stykke i bogen, hvor Deen kommer med på deres lille færd, hvilket virkelig skaber en fantastisk dynamik. Mest af alt fordi lige som jeg sad og shippede Till (Eller er det Laysin?) kommer Deen, der virkelig bare ser ud til at have en god effekt på Lill, og så sidder man pludselig med to OTP'er. Som I kan høre, har jeg virkelig lidt under læsningen af denne bog. Jeg kan seriøst ikke vente til at læse den næste, for jeg er langt fra færdig med denne serie!
Jeg ved ikke, om næste bog i serien (Gøglerkongens sværd) handler om de samme karakterer, eller om vi får lov til at høre om nogen nye ved jeg ikke, men lige meget hvad bliver jeg ikke skuffet. Jeg er ikke færdig med disse vidunderlige karakterer, men jeg er også helt klar om at høre om flere personer i dette univers!
Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret.