I en by i Skotland er gaderne inficeret med et system af kriminalitet, som alle efterhånden har accepteret. Indtil idealisten Duncan beslutter sig for, at det er tid til at gøre lidt rent, og sætter Macbeth på sagen.
I en lille kummerlig og industripræget by i Scotland kan du finde mange mennesker, her iblandt Duncan.
Forskellen på Duncan og de andre indbyggere er bare, at Duncan er idealistisk og forlanger at få ryddet op på gaden blandt alt kriminaliteten og ulovlighederne der foregår.
I samme omgang bliver Macbeth forfremmet til høvding over indsatsstyrken.
Macbeth virker som den optimale og mest kompetente mand til jobbet. Han har ingen familie, og har set rigeligt til den anden side af loven som tidligere stofmisbruger.
Derudover møder vi flere andre klassiske Macbeth karakterer; Macduff (Dog bare 'Duff' heri), Lady og Hecate.
Manipulation, sammensværgelser, kriminalitet samt Macbeths overbevisning om en ulige fordeling der kun kan ændres ved at slå ihjel, bygger alt sammen dette mesterværk op omkring den oprindelige forælling af Shakespeare.
Da jeg fik bogen ankom den faktisk med tre spillekort; hjerter ni, hjerte ti, og kongen af hjerter. Allerede der var min nysgerrighed så selvfølgelig pirret.
Da jeg læse bagsiden og titlen fik jeg en ide om, den nok var inspireret af vores alles William Shakespeares Macbeth, hvilket jo egentlig er rigtigt. Og handlingen følger da også nogenlunde den originale samt karakterene og deres forhold og så videre, men hvis du spørger mig manglede der altså bare et eller andet... Det kan dog også være fordi jeg synes den var en lille smule 'oversolgt' med det her Shakespeare noget, hvilket nok fik mig til at forvente noget andet.
Men tilbage til spillekortene. I mine øjne er det en form for markedsføring, og jeg kan ikke lade være med at se hele det her 'Shakespeare' noget, som lidt det samme. Vi hører 'OMG - Jo Nesbø! Og Shakespeare! Det bliver helt sikkert godt'. Og forstå mig rigtigt, det er en pissegod bog, og Jo Nesbø er en genial forfatter - så jeg ved faktisk ikke, hvad jeg klager over.
Men lad os hurtigt springe videre til næste emne.
Jo Nesbø er som sagt en genial forfatter, og det beviser han endnu engang med denne bog.
En af mine yndlingskarakterer var Hecate (Ikke den originale, Jo Nesbøs), hvilket nok fordi jeg synes lige præcis den karakter får sådan et fedt twist. Fra at være heksenes leder til... Well, nu skal jeg jo ikke afsløre for meget, så lad os bare sige noget helt andet end det... Er virkelig fedt, og et modigt skridt fra Jo Nesbøs side.
Noget der også slog mig var Jo Nesbøs utrolige evne til at se ind i de mørkeste og mest dystre sider af det menneskelige sind. Han har jo i sandhed skabt en historie i en by, der kun kan komme fra en mørk krog i hans egen hjerne - og det er genialt. Jeg elsker det, og jeg vil til hver en tid vælge en mørk historie om en dysfunktionel by som min nye favoritplacering i historier.
Alt i alt en genial bog - og en, du ikke må gå uden om, hvis du kan lide krimier!
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.