Zack Lightman frygter at hans fars kolbøttefabriks-værdige DNA er gået videre til hans generation - især da han synes, han ser en UFO fra et af hans videospil på hans skole.
Zack bor alene med sin mor i Beaverton, den nok kedeligste by på planeten. Hvis rumvæsner kom til jorden, ville de absolut kun lande der, hvis de forsøgte at finde den by hvor der skete absolut mindst.
Derfor virker det også urealistisk at der skulle komme et par rumvæsner forbi.
Hvilket forklarer Zacks forvirring da han synes han får øje på en UFO ud af vinduet i hans klasseværelse.
Hans far var kolbøttefabriksmateriale, og han frygter det er gået videre i familien.
Men hvad gør man, hvis man pludselig ser syner så som rumskibe fra ens spil og det eneste man ved, er at ens far - måske - så syner.
Man kan jo starte med de mange kasser og dokumenter han efterlod sig. Hvis man da forstår hvad de indeholder. For hvad præcis er PHÄETON, og hvor meget havde det egentlig med virkeligheden at gøre?
Jeg har før læst Ready Player One af Ernest Cline, men selvom den har fået så gode anmeldelser af så mange, fremstår det tydeligt at min at jeg ikke var heeelt så begejstret.
Det var jeg til gengæld når det kommer til denne!
Ernest Clines unikke skrivestil kommer meget mere til udtryk i denne, samt et gennemtænkt plot og interessante karakterer.
Men jeg skriver ikke denne anmeldelse for at sammenligne Ernest Clines forskellige værker, så lad os nu lægge Ready Player One til side og komme i gang med anmeldelsen af Armada.
Den starter stærkt ud, og jeg blev i hvert fald hurtigt fanget af historien - hvad var det med Xavier Ulysses Lightman? Og hvad er PHAËTON?? Og ser Zack syner ligesom sin far, eller så hans far overhovedet syner???
Masser af spørgsmål allerede fra start - virkelig fedt!
Derudover er der plottet, som (naturligvis) præger hele bogen på den bedst mulige måde.
Det er tydeligt at Ernest Cline har haft et plot, og derefter bygget en historie om det. Dette fungerer utrolig godt, da det starter bogen ud med et 'skelet' der i sidste ende faktisk bærer hele bogen.
Derudover er det selvfølgelig både gennemtænkt og veludført, som Ernest Clines har det med at være.
POV'en er virkelig interessant hvis du spørger mig, fordi den jo egentlig er i 1. person, men Zacks tilgang til tingene er meget neutral og giver det lidt en 'fortællerstemmevibe'. Forestil dig Harry Potter, hvor historien er fortalt på samme måde, men fra Harry's synsvinkel.
Ernest Cline har en unik og fed tilgang til skrivekunsten, og efter at have læst ARMADA er jeg endnu mere klar på, hvad end han finder på næste gang.
Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret.