Lukas og Lunas forhold går perfekt. Det er, indtil Luna omkommer i en brand sammen med sin mormor.
Lukas forældre støtter Lukas, og ønsker for ham at han skal komme videre, men Lukas selv har andre planer.
Han vil finde Luna.
Self efter Lunas lig er identificeret, tror Lukas stadig ikke på det. Han ville passe på Luna med sit liv, sammen havde de kæmpet imod hekse og lygtemænd og meget andet - hvordan skulle noget så simpelt som en brand kunne gøre det af med hende efter det?
Men netop som Lukas sørger hører han noget en nat. Luna kalder på ham i sin drøm, og det går op for ham at hun under ingen omstændigheder kan være død - det er umuligt.
Lukas tager tilbage til Rold, hvor han undersøger det forbrændte hus, men der er ingen spor. Derefter tager han ned for at se om lygtemændene stadig skulle være der.
Lukas troede, han og Luna havde brudt forbandelsen, men da han finder ånderne er de bundet strammere end han nogensinde har set ham før, og han indser at Luna er i dødelig fare.
Tegn på hans vej opmuntrer ham til at fortsætte på sin søgen efter Luna, selv efter alle andre mener han burde opgive.
Samtidig bliver Luna holdt indespærret af den tredje søskende i flokken, Ilex og Doras bror, Helix.
Luna er skræmt, men ikke nok til at opgive sin kamp for frihed. Selv ikke efter hun bemærker Helixs besættelse og lyst for hende. Er det virkelig bare fordi hun er del lygtemand?
Nogle detaljer var lidt forvirrende. For eksempel påstås det i bogen at Lukas ‘selv har set liget’. Dette bruges som argument for, at Luna jo må være død.
Men Lukas blev tydeligt forbudt at se liget lige efter branden og bliver holdt tilbage. Hvis han havde set hende på hospitalet da de skulle identificerer hende, tror jeg alligevel det ville have været en så følelsesladet scene, at det ville være skrevet, og jeg tvivler på at det forbrændte lig ville være vist ved begravelsen - så hvornår så Lukas helt præcist liget?
Om Jette Kjær Petersen og medforfatter Eva Götszche selv ved, hvordan dette hænger sammen, eller om de bare ikke har bemærket det, ved jeg ikke, men det virker i hvert fald ikke til at fungere optimalt.
Derudover har vi stadig de manglende beskrivelser, der endnu engang tvinger læserens fantasi i gang. Under første bog generede det mig, men på en eller anden måde synes jeg faktisk det fungerer i denne. Det kan sagtens være, at det blot er fordi jeg har vænnet mig til det, men det er i hvert fald den oplevelse jeg har haft med bøgerne.
Jeg er helt vild med karakteren Helix. Forstå mig ret, han er forfærdelig, men han er så velskrevet og hyggelig at jeg som boganmelder og læsehest ikke kan lade være med at elske ham. Hans underlige besættelse for Luna, hans humørsvingninger hvor han går fra at holde hende fanget i kælderen og tvinger hende til at leve på vand og brød til hvordan han giver hende store værelser og prægtige kjoler.
Han er virkelig gennemført, og jeg håber at hvis forfatterne vælger at fortsætte deres samarbejde og skrive endnu en bog, at de vil inkluderer flere ‘skurke’ så utilregnelige som ham.
Tak til forlaget EgoLibris for anmeldereksemplaret.