top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

Alt det hun ville ønske hun ikke forstod, af Steen Langstrup


Tanken er tom udover de to ansatte Belinda og Agnes. Agnes studerer antropologi, og siden de ikke forventer mange kunder i den midlertidigt øde by tænker hun at hun vel kan arbejde lidt på sin opgave... Men de er ikke helt så alene som de tror.


Finalen er i fjernsynet, og dermed forventer hverken Belinda eller Agnes mange kunder - hvis da nogen overhovedet. Agnes arbejder på sin opgave samtidig med at hun savner hendes kæreste Benjamin, og Belinda har travlt med hendes eget drama. Hendes mor har netop sendt hende sms hvori hun fortæller at medmindre Belinda slår op med Christoffer skal hun ikke komme hjem igen.

Belinda synes det er totalt uretfærdigt, for Christoffer har jo aldrig gjort hende fortræd. Der var jo et par uheldige situationer hvor han havde været med til noget happy slapping og andet, men det betyder jo ikke at han ikke er en god fyr.

To fyre kommer forbi; den ene med et kamera i hånden han nægter at ligge fra sig. Agnes beder ham flere gange, men lige meget hjælper det. Heldigvis er de hurtigt tilbage ude i den hvide BMW med den ene ødelagte forlygte.

Det eneste problem? Belinda mener bestemt at hun så en kvinde sidde bundet bag i.

Det er hverken sidste gang de to drenge kommer forbi eller deres største trussel, og der går ikke mange timer før de får øje på den røde skrift der staver ordene 'I nAT SKAL I BEGGE DØ'.

Pigerne finder sig selv fangede i en psykopats forsøg på at more sig hjerteligt; for publikum.

 

På den ene side synes jeg skrivestilen og længden på bogen virker som om den henvender sig til den yngre læser (faktisk ville jeg gå så vidt at sige den helt unge læser; børn) men handlingen er bestemt ikke passende for den aldersgruppe!

Om den simple skrivestil charmerer mig eller keder mig er jeg ikke sikker på i denne bog, men jeg kan forsikre jer for at handlingen gør op for det.

Nogle film skal kun ses en gang, og nogle bøger kun læses en gang. Denne bog er en af dem. Ikke fordi den er dårlig, men fordi den er så velbeskrevet og absolut grusom hele vejen igennem.

Jeg finder det dybt forstyrrende at denne historie kom fra ens hjerne, og endnu mere at jeg nød den. Den er helt igennem forfærdelig og jeg elskede det.

Jeg har hørt Steen Langstrup omtalt som gyserkongen, og jeg kan nu konstatere at det er en velfortjent titel.

Normalt ville jeg skrive mere, men som jeg også tidligere har opdaget skal Steen Langstrups bøger opleves, og denne er ingen undtagelse.

Tak til forlaget 2 feet entertainment for anmeldereksemplaret.

bottom of page