Fem år siden døde James Halliday og efterlod OASIS og hans komplette formue til et spil han selv har konstrueret.
Men ingen har kunnet løse den første ledetråd: Indtil nu.
Wade Watts bor med alt for mange andre i et faldefærdigt tårn af campingvogne sammen med den familie han ikke kan med.
Oprindeligt boede han med sin mor, der lige nøjagtig formåede at betale regningerne med arbejdet Wade helst ikke skulle vide for meget om.
I et univers hvor skole, arbejde og fritid alt kan foregå online er der ikke meget behov for den egentlige verden, hvilket er heldigt for Wade.
Hans egentlige liv var ikke perfekt, og selvom hans OASIS liv heller ikke er, er det stadig at foretrække.
Så Wade bruger sin tid på skolen og med hans bedste ven Aech - eller, det er hans brugernavn. Wade kender ikke hans egentlige alder - eller meget andet om ham - men de hygger sig sammen med diverse spil, blandt andet gamle arkadespil.
Og det skal vise sig nyttigt da Wade lige pludselig løser ledetræden så mange ellers havde givet op på.
Wade troede han skulle til at kæmpe for sit liv og OASIS. Han tog ikke fejl, men han møder mere end bare fjender; Han møder Art3mis.
Jeg har hørt rigtig meget godt om denne bog, hvilket måske også er grunden til at jeg blev lidt skuffet.
For det var/er en god bog - jeg synes bare ikke helt den kunne måle sig, med de ting jeg havde hørt om den.
Men lad mig skubbe min skuffelse tilbage, og skrive en anmeldelse der handler om min mening i stedet for, hvad jeg har hørt om den:
Det er en lang bog. Umiddelbart forestillede jeg mig det ikke som et problem (lad os være ærlige, hvor ofte sluger vi læseheste ikke en bog på over 600 sider alligevel, bare for hyggens skyld?), nok fordi jeg havde læst om bogen, og tænkte at der da måtte være handling nok at tage fat i.
Det var der som sådan også, men det er ikke det, Ernest Cline valgte at fokusere på i denne bog.
Den handler derimod rigtig meget om Wades (og Ernests egen) forkærlighed for 80'erne.
Det viste sig faktisk at være rigtig interessant, da jeg godt kunne lide vinklen med en sci-fi historie i fremtiden, der alligevel fortalte om noget de fleste af os nulevende kender til, og det så alligevel kan holdes på et nyt, højere og meget anderledes niveau.
Det er jo tydeligt skrevet i bogen at Hallidays mange verdener ofte er inspirerede af spil fra 80'erne, og det er virkelig fedt at det giver et twist på det gamle D&D, arkadespil, star wars og alt det andet velkendte fra denne tid.
Desværre gav det mig også lidt en 'tekstbogsfornemmelse' at at bogen mest af alt handlede om at Ernest Cline gerne ville have lov til at fortælle om de ting, han selv interesserer sig for.
Men det fungerer jo tydeligvis for rigtig mange - det er en New York Times bestseller og jeg har endnu ikke hørt noget dårligt om den (ehh, fra andre end mig selv, altså).
Det kan også være jeg syntes den virkede lang, fordi der ikke var specielt meget dialog.
Den dialog der dog var, var i topklasse!
Jeg elsker Aechs personlighed og selvfølgelig også Wades egen, og samtalerne de har var virkelig underholdende - noget jeg helt klart vil have mere af!
Men selvom jeg personligt ikke var en specielt stor fan af bogen, kan jeg stadig godt se de mange kvaliteter den har, blandt andet den tørre humor deri der allerede har charmeret så mange - inklusiv mig selv. Humoren var nok det, jeg nød mest ved bogen.
Derudover har Ernest Cline sin egen skrivestil, hvilket jeg altid sætter stor pris på ved en forfatter.
Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret.