Ingen vej er uden bump, især ikke John Does. I et forsøg på at finde vejen frem fred er der mange sten på vejen og mange mennesker der ikke er enige i, hvad der skal gøres.
Ikke alle er lige så meget med på ideen om fred som den evige kriger for det, John Doe. Mange er imod, men mange støtter også.
Men for at projektet skal lykkedes, skal alle være villige til at samarbejde.
'Dødsfjender skal samarbejde, verdenssamfundet skal enes om finansieringen, og hele byer skal flyttes' som der står på bagsiden.
Forhandlinger, regnskaber, flytninger og meget andet skal alt spille sammen for at skabe den fred, John Doe stadig kæmper for i tredje bog.
Men for at dette skal lykkes, skal mange mennesker enes, og nogle steder skal vise sig at være større udfordringer end andre.
En af mine yndlingsting omkring bogen - og nu skal jeg prøve ikke at afsløre for meget - er, at løsningerne de finder, altid på en eller anden måde virker realistiske. Jeg må indrømme at jeg læser bogen med amatørøjne, men derfor er det stadig fedt at læse en bog der kommer med et konkret forslag på løsninger på internationale problemer. Om det kunne føres ud i den virkelige verden er jeg langt fra kvalificeret til at svare på, men det er fedt når en bog efterlader en med nye ideer og ønsker for verden.
Hovedpersonerne står mere frem i denne, og der sker mere, nu når vi ikke skal bruge tid og plads på Johns koma. Det er egentlig meget fedt for plottet, men personligt synes jeg også rigtig godt om den anden stil. Begge fungerer, og det er altid imponerende når en forfatter på den måde kan hoppe imellem stilarterne.
Endnu engang nyder jeg Michael Fords afslappede tilgang til den viden han har om emnerne. Han er overhovedet ikke ude på at vise det frem, hvilket betyder at den viden der bliver delt, virker langt mere 'naturlig'. Det er virkelig genialt at han får de nødvendige informationer flettet ind så naturligt.
Endnu engang provokerer, fascinerer og underholder Michael Ford mig med KOMA serien.
Tak til forlaget Egolibris for anmeldereksemplaret.