En mand møder en hjort, og det ender i et voldsomt hukkomelsestab
Flere år efter, en stille aften sker et trafikuheld på en næsten tom vej. En mand hvis bil bliver ramt af en hjort. Det udløser flere og flere minder, og uden at ville det bliver han en del af et TV show der tæller ned.
Manden de kalder John Doe er ifølge hans kørekort født i 2000.
2000 var året hvor han fik hukommelsestab, og ingen var i stand til at identificere ham. Derfor valgte han selv navnet 'John Doe', og fik en ny identitet.
I 10-12 år lever han sit liv, men så sker endnu et sammenstød; også med en hjort. Denne gang slap han ikke fra det med hukommelsestab - tvært imod faktisk. Han ender i et koma, og der er tvivl om, om han overlever, men i hans tilstand kommer minderne lige så stille tilbage.
Men den usædvanlige historie har tiltrukket fleres opmærksomhed, inklusiv journalisten Tina. Hun arbejder på et nyt realityprogram hvor stjernen er John; som jo stadig ligger i koma, og ikke har nogen mulighed for at sige nej.
Ikke alt personalet på Rigshospitalet er lige begejstret for at have et kamerahold til at forstyrre dem i deres gøremål og pligter, men de ender alligevel med at få et samarbejde kørende til en vis grad.
I realityshowet tæller de; op til 40 dage. Sidste dag er den dag, stikket bliver hevet ud.
Imens John ligger i koma kommer hans minder tilbage - minder fra de sidste 50 år, minder om Mellemøsten og terrortrusler.
Men hvem er John Doe?
Michael Ford har sin helt egen skrivestil, og jeg elsker det.
Allerede fra side et var jeg 'hooked', og jeg lagde den ikke fra mig før den var slut.
Sproget er meget simpelt og ligetil, og jeg nød fornemmelsen af at Michael Ford var nede på jorden, og ikke ivrig efter at bevise han kunnen indenfor sprogkundskaber.
Det virkede en smule overdrevet at der absolut ingenting kunne findes om hovedpersonen i starten, og jeg savnede nok lidt at den havde været mere gennemtænkt hele vejen igennem.
Princippet med at hver kapitel er en dag var velfungerende, og gav både en ide om tiden, men også en fordelt handling; alt sker ikke på en dag, og så går der en uge hvor der intet sker og igen og igen. Handlingen består godt nok ikke af så meget. Som sådan hvis man skal nævne de ting der sker i hvert kapitel er der jo nok at tage af, men på en eller anden måde blev det sat op, så jeg ikke fik en følelse af det.
Udover det fandt jeg også bogen lidt provokerende over for samfundet. At filme syge patienter og lave realityshows ud af det er ikke et nyt princip, men Michael Ford formåede at få mig til at tænke lidt ekstra over det. Det er måske fordi man ser hvordan John intet privatliv har, og ikke har mulighed for at sige fra selv, eller måske er det noget andet eller tredje, men det satte i hvert fald et par tanker i gang i mig.
Bogen er absolut en krimi, men der er ikke meget spænding at finde i den. Det generede overhovedet ikke mig, tværtimod nød jeg det faktisk, men det er alligevel værd at nævne:)
Tak til forlaget EgoLibris for anmeldereksemplaret.