Nok er Ash bandlyst fra jerns territorier, men det er ikke nok til at stoppe ham. Han gav Meghan et løfte, og det har han i sinde at holde - selv hvis det betyder at han skal have en sjæl.
I fjerde bog i Iron Fey serien hører vi historien fra Ashs side.
Imens jerndronningen hersker over sit rige ser både Puck og Ash til fra afstand, uden mulighed for at nærme sig hende takket være jernet.
Men der er en vej rundt om det. Det må der være.
Ash ser kun en løsning; dét, der stopper ham fra at gå ind på jernfolkets territorier, er at han er fey. Men hvad nu hvis der var en måde at blive menneske på?
Selv kender Ash ikke vejen, men han har en ide om hvem der ved hvor - eller hvem - han skal lede efter.
Desværre er Grimalkin ikke nem at finde, og selv hvis det lykkedes skal der vise sig at komme langt flere udfordringer end Ash havde frygtet.
Samtidig bliver Ash og Puck nødt til at se deres fortid i øjnene da en hvis person pludselig står foran dem, alt andet end død.
Da jeg begyndte på bogen var det med blandede følelser. Spænding fordi, hvis den bare var på nogenlunde niveau med Julie Kagawas andre bøger (det var den) ville dette muligvis være bogen jeg gifter mig med en dag. Og så var der selvfølgelig den uundgåelige sørgelige tanke hvor det gik op for mig, at det ville være sidste og eneste gang jeg fik lov til at læse denne bog for første gang.
Der var en smule komplikationer med at skaffe denne bog - jeg blev blandt andet sendt anden bog i serien igen i stedet for denne ved et uheld - hvilket forklarer den sene anmeldelse.
Men som altid er de ansatte ved HarperCollins Nordic super professionelle og dygtige, og takket være dem kom der styr på det.
Jeg elsker hvordan Julie Kagawa virkelig leger med læserens følelser i denne. Udover jalouxien, sorgen, glæden og kærligheden er der også den lykkelige følelse man lige når at få inden man tænker 'vent, nej, det var jo ikke det her jeg ønskede!'. Uden at afsløre for meget kan jeg vidst godt nævne at bare rolig - Julie Kagawa kan, som altid, finde en løsning, og med hende som forfatter skal det nok ende godt.
Humoren var fejlfri, og jeg vil næsten påstå at den fik endnu mere plads i fjerde bog, nok fordi Ash og Puck får mere 'kvalitetstid' hvor man virkelig kan følge deres 'banter' som det hedder på engelsk - deres drillerier.
Jeg havde kort overvejet muligheden for at en bog fra en anden karakters perspektiv i stedet for Meghans muligvis ville være lidt en skuffelse, og endnu mere så hvis jeg havde været vidst hvor lidt Meghan egentlig er i bogen.
Som i de fleste bøger har der været en smule 'hele verden handler om hovedpersonen' i de første tre bøger - det er overhovedet ikke dårligt, men det er det, der gør Meghans historie anderledes og værd at fortælle. Udover at hun bor i Aldrigaldrig, hendes bedste ven er selveste Robin Goodfellow og hendes kæreste vinterprinsen.
At hun ikke blot er en i mængden, men er noget helt specielt.
Det er Ash også, men selv i denne bog handler meget sig om Meghan, hvilket jeg havde frygtet ville give mange læsere en snert af jalouxi, fordi mange jo netop læser fordi det giver dem mulighed for at udleve det potentiale de lige præcis ikke har, at de i en bog kan få lov til at have to drenge der er ville med sig og være i stand til at være stort set usynlig.
Men det viste sig at være helt unødvendigt. Julie Kagawa har en tydelig forståelse for at det er okay at hovedpersonen har en anden i tankerne konstant. Det er virkelig fedt, og har om ikke andet overbevist mig endnu mere om hendes imponerende evner som forfatter.
Derudover var der også et par sider bagi, blandt andet med et interview med Julie selv sammen med både Ash og Puck, der var alt det jeg ikke vidste jeg manglede i mit liv før jeg havde det.
Fantastisk bog. Hvis du har læst de andre og nød dem, vil jeg varmt anbefale dig denne også.
Tak til forlaget HarperCollinsNordic for anmeldereksemplaret.