Zarens guld, af Martin Winckler-Carlsen
- Karoline Bloch
- 7. feb. 2018
- 2 min læsning
I 1917 forsøgte Nikolaj 2. desperat at gemme hans guldskatte, og så vidt vi ved lykkedes det da også. Men hvad skete der med Zarens guld? Måske har journalisten Maja Moberg en chance for at finde ud af det.
Da Major Rolan P. Lusov kun var tretten besluttede han sig for at han ville være officer i Zarens hær. Allerede dengang var han dygtig; både i skolen og udenfor. Han kunne læse og skrive, og skilte sig hurtigt ud fra mængden med hans egenskaber. I landsbyen Gruznovsk er mange analfabeter, men Major øver sine litterære kundskaber hver anden dag, og hans fysiske de resterende dage. Han er fast besluttet. Han skal være officer i Zarens hær.
Da Maja Moberg får et tip om hvor den gamle, men ikke glemte, guldskat befinder sig bliver hendes nysgerrighed pirret. Hun er stadig i kontakt med advokaten Jakob Schandorff. Endnu engang bliver de kastet ud i et mysterie, men denne gang ender Maja i Buenos Aires, Argentinas hovedstad
Nok er 'Zarens guld' en uafhængig fortsættelse af 'Det revolutionære råd', men jeg er nu alligevel glad for at have læst DRR først. Det kan bestemt lade sig gøre ikke at læse dem i rækkefølge, men jeg har en ide om, at man på den måde ville gå glip af en hel del.
Skabelonen har været nogenlunde den samme brugt da Martin Winckler-Carlsen skrev Det revolutrionære råd, bare med den forskel at han nu har mere erfaring hvilket har betydet at jeg nok ville vurdere denne bog endnu bedre end den første.
Karakterene er meget gentagelser fra den seneste bog; hvis de ikke er de selv samme minder de i hvert fald meget om hinanden, og jeg kunne nok godt have ønsket lidt fornyelse her, men hver sin smag:)
Et par stedet i bogen undrede jeg mig en smule; både fordi skrivestilen til tider kan ændre sig midt i en sætning, men også fordi der også kan findes lidt af problematikken, vi allerede opdagede første gang i Det revolutionære råd, hvor en gennemlæsning med nye øjne nok havde været godt.
Det er dog yderst lidt, endnu mindre end i første, og alt i alt er bogen rigtig god. Den er velopbygget og plottet er helt igennem fantastisk. Hvis du har læst Det revolutionære råd og nydt den, vil jeg anbefale dig på det kraftigste at læse denne også:)
Tak til forlaget EgoLibris for anmeldereksemplaret.