Mængden af næsehorn og elefanter er drastisk faldet, og Jan Steyn vil stoppe denne udvikling.
Samtidig arbejder Laura Asmail som leder af LCA, der skal stoppe de mange forsvindinger af afrikanske børn fra London.
LCA, også kendt som 'Lost Children Agengy' er er minde gruppe der under Laura Asmails ledelse skal finde ud af hvad der sker med de op mod 300 afrikanske børn der årligt forsvinder fra Englands hovedstad.
Hvis man kan tro på rygterne, bliver børnenes organer brugt til 'naturmedicin' - noget, salget af, stiger hurtigt.
Jan Steyn bor i Sydafrika, selvom han kommer fra England. En fyring og deportering var grundlaget til det så pludselige skift, men Jan har endnu ikke givet op på hvem har var.
Elefanter og næsehorns overlevelse er i fare, og Jan vil finde hvem der står bag.
Til tider savnede jeg lidt handling blandet ind i dialogen. Hvis du læser et manuskript til en film er det dybere forklaret, og det skal jo understøttes af skuespillernes udtryk og handlinger.
Et eksempel er side 236:
"Få minutter senere lukkede hun er rapport, rejste sig og gik hen til bordet:
"Hvordan har Lynn og børnene det?"
"Glimrede, men det er vel ikke for at tale om min familie, at du har bedt mig komme?"
Hun smagte på kaffen: "Selvfølgelig ikke. Har du talt med Franz for nylig?"
"Du mener, bortset fra da han bad mig ringe til dig?"
"Ja.""
Det er bare en tilfældig side, og selv her synes jeg dialogen tager overhånd. Jeg fik en gang at vide af en kær veninde og dygtig forfatter at ud af en historie skal kun 25% være direkte tale. Hvor vidt det holder eller ej, ved jeg ikke, men jeg synes der er for meget direkte dialog her. Giv os læsere lidt handling at smide rundt i. Leg med vores fantasi, få os til at forestille os situationen.
Miljøet deri er til gengæld helt fejlfrit. Alle placeringerne er velbeskrevede, lige meget hvor i verden karakterene befinder sig. Jeg ved ikke noget om Lars Ørlund, og jeg har ikke før læst noget af ham, men jeg får helt klart en følelse af at han selv har været de steder han skriver om.
Om han egentlig har eller ej er underordnet, men at han forstår at give den følelse videre igennem tekst er ikke - helt klart noget der trækker bogens overordnede niveau op!
Lars Ørlund fokuserede på flere forskellige emner i bogen der egentlig ikke er relateret, men han formåede at flette dem sammen i én bog. Jeg kan ikke lade være med at tænke at historien heri godt kunne have været to bøger med forskellige plots, men på den anden side er det også virkelig fedt, og gør bogen lidt mere spændende.
Alt i alt mener jeg det er en god bog. Den fangede mig ikke så meget som jeg havde håbet, men jeg læste den stadig med fornøjelse, og mener stadig at der helt klart er andre der virkelig vil synes om bogen.
Tak til forlaget Brændpunkt for anmeldereksemplaret.