Vi følger Ilse Bjerregaards barske virkelig før, under og efter hendes forhold med René, som hun i dag insisterer på at kalde 'psykopat'.
De første par kapitler handler om hvem bogen er henvendt til, og hvorfor Ilse selv synes folk skal læse den. Hun åbner op omkring hvad der ligger bag den og hvordan/hvorfor hun har skrevet den. Hun fortæller om Renés familie, hvordan hun har ønsket at beskytte hendes tidligere stedforældre som er og bliver gode mennesker. Yderligere fortæller hun også om hvordan René gik hen og døde, og om dilemmaet det førte med sig. Der røg hans chance for at forsvare sig selv, og er det så okay at udgive en bog udelukkende skrevet ud fra Ilses eget synspunkt?
I løbet af bogen kommer Ilse med forklaringer på, hvad der medførte at hun blev i det voldelige forhold, hvorfor hun var som hun var og meget andet. Det synes jeg er en rigtig god tilføjelse. Det viser både at hun ved hvad hun snakker om, det er lærerigt, men det gør også læseoplevelsen langt mere interessant. Hun fortæller blandt andet, hvorfor hun har brug for at kalde René psykopat, men også at det lægelige term er 'dyssocial personlighedsforstyrrelse' og forklarer også hvad det nøjagtig betyder i slutningen af bogen sammen med forklaringerne af de andre ord ikke alle kender, og tidslinjen hun har sat op.
Bogen er gennemtænkt og inspirerende, samtidig med velskrevet - og jeg håber dette ikke er det sidste vi hører til Ilse Bjerregaard.
Bogen er ikke sat op som en historiefortælling, det er blot Ilses rå virkelighed i mange år.
Tak til Skriveforlaget for anmeldereksemplaret.