Hanna Michelson elsker ballet, plejede at gå på skolen Ezra, har en kæreste og alt i alt et godt liv. Men så kommer nazisterne, og pludselig er det eneste der betyder noget at hun er jøde.
Hanna Michelson går sammen med hendes veninder på en balletskole. Efter skole bruger hun enten sin tid med kæresten Uldis som vil være advokat eller med sin Papa, Mama og Omama.
Men anden verdenskrig begynder lige så stille at ulme i distancen, og pludselig er Papa væk, Uldis vil være soldat, hendes tidligere klassekammerat bliver ført væk med våben rettet imod deres hoveder, og hendes nuværende klassekammerater vil ikke ses med en 'beskidt jøde'.
Lige pludselig bliver det farligt at bevæge sig uden for huset, og det viser sig at det kan være svært at være i et forhold med en der vil kæmpe side om side med dem, hun skal skjule sig for.
Men Hanna Michelson er Hanna Michelson, og Hanna Michelson er ikke engang sikker på at hun er jøde - for det er hun vel egentlig ikke rigtig, er hun?
Men det er ligemeget nu. Hvis nazisterne mener at hun er jøde, er det alt der betyder noget.
Noget der undrer mig lidt vil bogen er hvordan det er en YA, men der på bagsiden står det ikke er for den yngste læser - og alligevel er skrifttypen overraskende stor og linjeafstanden er også ganske stor.
Men når det er sagt, er det jo ikke noget der som sådan besværer den mere øvede læser, og det gør jo blot bogen mulig at læse for flere, hvilket bestemt er en god ting da den helt klart er værd at læse.
Desuden synes jeg også det er fint at der bliver gjort opmærksom på at den er barsk, hvilket der gør på bagsiden hvor der står 'Ikke egnet til helt unge læsere'.
Virkelig bemærkelsesværdig bog. Den er uden tvivl værd at læse, og jeg tager mig selv i at ønske den var på alle folkeskolers pensum. Den er både lærerig, spændende og hjerteskærende. Vanessa Curtis skrivestil er helt igennem genial, og jeg håber at det ikke er det sidste vi har hørt fra hende.
Geografi er ikke mit stærke fag, men med denne bog er det slet ikke et problem. Nogle ting undrede jeg mig over, som for eksempel sproget, men Vanessa Curtis er dygtig til at forklare på en naturlig måde hvordan alting foregår i Letland.
Det betyder dog ikke at jeg ikke undrede mig over noget her. For eksempel fortæller Hanna på side 19 at de spiser 'Lettisk brød'. Jeg ved ikke om Lettisk brød er anderledes om det sædvanlige brød, men jeg synes Vanessa Curtis lidt for ofte tilføjer at det de spiser er Lettisk mad, at de er i Letland og så videre.
Som læser kan jeg godt lide, når en forfatter formår at give en en følelse af, at man selv er der, giver en mulighed for at 'smelte ind i bogen'.
Det kan man desværre ikke her, og lige så snart man er lige ved at være der kommer der lige en kommentar om 'sådan her gør man i Letland', hvor jeg lidt ville ønske at Hanna vil opføre sig lidt mere som om det er en selvfølge for hende. Hun er født og opvokset i Letland, så derfor tager jeg det for givet at hun ville finde det mad de spiste normalt, i stedet for at forklare at 'hey, jeg ved godt I ikke gør sådan, men sådan gør man altså i Letland hvor det her foregår'.
Spændingsopbygningen i den er helt 'fejlfri'. Normalt er det ikke et ord jeg bruger om bøger - ikke fordi de ikke er det, men fordi der ikke ligefrem er en tjekliste til denne her slags ting. (Selvom, fed ide, nogen der lige skriver den ned?;))
Der er ikke en eneste ting jeg kan sætte en finger på her. Der vil altid være noget der kan være bedre i bøger, også når det kommer til spændingsopbygning. Jeg mener dog roligt at kunne sige at bøger som denne er Vanessa Curtis helt klart kvalificeret til at skrive.
Alt i alt en fantastisk bog, som uden tvivl skal læses.
Tak til Forlaget 5 for anmeldereksemplaret.