Pia Ryding fortæller den hjerteskærende historie om hende og hendes søsters barndom i et hjem med mentalt og seksuelt misbrug.
Pia og Camilla (kaldet Mille) havde en hård barndom. Pia er den ældste af de to piger og deres bror, hvor Mille er den yngste.
Da Pia bliver misbrugt af hendes stedfar, tænker hun at Mille umuligt kan blive udsat for det samme; hun er jo hans 'rigtige' barn.
Hun kender ikke til måden han kommer ind til hende om natten, til alle de billeder der bliver taget og de ubehagelige lege, hvor Mille aldrig kan vinde.
Familieliv kan ofte være kaotiske, men sjældent på samme måde som denne. At have en far, der fortæller en at han gør de ting han gør, fordi han elsker en, og det er sådan man viser det, og en mor man er bange for skulle smide en ud endnu engang kan næppe have været let.
Normalt når jeg læser anmeldereksemplarer tager jeg noter, men denne bog fangede mig så meget, at jeg knap nok har fået skrevet nogen ned.
Pia og Milles barndom har været så tragiske, og alligevel virker de som så stærke personer, og jeg håber virkelig denne bog bliver læst af mange. Jeg trorden vil kunne inspirere rigtig mange, og om ikke andet give dem en forståelse for, hvad nogen mennesker går igennem.
Bag på bogen kan man også læse kort om Pia Ryding (forfatteren og den ældste datter) som i dag har familie og et arbejde som seniorprojektleder. Det finder jeg virkelig imponerende, og det giver mig håb for fremtiden.
Bogen er smukt skrevet. Blandt andet er der hvordan billedet på forsiden er af Pia og Mille, hvor vi kan se en lille sort sommerfugl sidde på Milles trøje. Sommerfuglen går igen igennem bogen, og kan ses på hvert kapitel der handler om Mille.
Lige så stille begynder man at holde af begge piger, og ønske det bedste for dem.
Normalt ville jeg nævne ting såsom plot, men siden dette ikke er et eventyr, men en virkelig fortælling er det unødvendigt. Der er ingen historie i bogen, man hører bare om deres barndom, og får lov til at følge dem som de vokser op.
Bogen har været en øjenåbner, og jeg vil helt klart anbefale den.
Tak til Skriveforlaget for anmelderekesmplaret.