Brandon Sanderson slår igennem med endnu en fantasyserie, denne gang på over syvhundrede sider - og det er bare første halvdel af første bog;)
"Brandon Sanderson introducerer i En konges vej læseren for Roshar – en turbulent verden af sten og storme. Her møder læseren Kaladin der skiftede sin kirurgiske læreplads ud med et spyd for at beskytte sin lillebror, men i stedet endte som slave. Kaladin er nu tvunget til at kæmpe for den adel som han så brændende hader. Undervejs går det op for ham at han besidder magtfulde magiske kræfter der kan ændre hans skæbne. Læseren møder også den unge kvinde Shallan som prøver at blive en del af husstanden hos en prinsesse så hun kan stjæle en magisk talisman og genoprette sin families formue. Endelig er der Dalinar, den dydige aristokrat og dygtige general, som prøver at tilbagevinde en tabt fortid."
Ovenstående beskrivelse fra forlagets hjemmeside.
Hvis en bog skal være over 700 sider, synes jeg også hver eneste skal være værd at læse. Anden del har nogenlunde samme længde, så man skal enten virkelig holde af bogen eller være rigtig glad for at læse for lige at have overskuddet til at samle bogen op og gå i gang.
Jeg kan ikke lade være med at tænke at det måske havde været lidt mere praktisk hvis den var delt op i 3-4 bøger - mere overskueligt, mere indkomst for forlaget og en bog der var lettere lige at have med rundt i tasken.
Men der er jo en grund til at forlaget har valgt at lave den på denne måde, og jeg er sikker på at de har styr på hvad de laver.
Jeg hørte at der vist er ti bøger mere på vej (20 hvis de bliver delt op ligesom denne), og jeg må indrømme at selv en så dedikeret læsehest som jeg selv nok ikke kommer til at læse dem alle.
Jeg synes det er fantastisk hvor engageret Brandom Sanderson er, og jeg er oprigtig imponeret over at han har formået at sætte sig ned og skrive en bog hvis første udkast er så langt.
Desværre er rigtig meget af bogen bare snak der ikke fører nogen vegne. Et af de bedste skrivetips jeg ville kunne give Brandon Sanderson, var at give hver karakter et mål i alle scener. På den måde undgår man fyldescener - altså scener der bare fylder, uden at betyde noget for historien.
Men derudover viste bogen sig faktisk at være rigtig god! De første sider var noget dræbende, og hvis det ikke havde været en bog jeg skulle anmelde havde jeg nok lagt den fra mig efter de første hundrede sider.
Men nu var det jo en bog jeg skulle anmelde, og da jeg nåede til side 200-300 var det helt klart det 'værd'.
Historien var velgennemtænkt, og verdenen var en af de mest imponerende jeg har set til dags dato. Sjældent ser man en bog med så mange kvaliteter på plads.
Især karakteren Kaladin er fascinerende og uden tvivl værd at læse om.
Udover Kaladin har mange andre karakterer også unikke twists der gør dem interessante. For eksempel har vi Szeth - en snigmorder der har det bedst med fred. De to ting virker lidt modstridende, men det gør kun bogen endnu bedre.
Men tilbage til vores hovedperson og min yndlingskarakter Kaladin!
Kirurgen er delingsfører i en hær der kæmper i en krig, hvor han kun er i første omgang for at passe på hans bror.
Han er en fantastisk kriger, omend lidt special af en delingsfører, og er set op til af hans mænd.
Men en ting er specielt unik omkring Kaladin; Hvor andre omkring ham er døde, står han stadig så stærk som altid. Det giver ham utrolig mange spændende konflikter, blandt andet med hans evige skyldfølelse over ikke at kunne redde dem omkring ham.
Jeg synes Brandon Sanderson har lidt for mange indre dialoger og så videre. Hvis man skal skrive en bog så lang, synes jeg også man skal være dygtig til at holde læserens interesse; noget Brandon Sanderson også er dygtig til, men det opdager man ikke før længere inde i bogen.
Selvom bogen var lidt svær at komme i gang med var den god, og jeg vil se frem til at gå i gang med del to.
Tak til forlaget Ulven & uglen for anmeldereksemplaret.