Grace har altid været anderledes, speciel, men aldrig på en god måde. Spørgsmål er, om man kan kalde den 'god' nu hun er fanget på en side af jordkloden hun ikke kendte til før og har halvdelen af dem, der bor der efter sig.
I den lokale boghandel arbejder Grace for Freddie, men da hun får øje på en skriftrulle derinde en dag får hun svært ved at koncentrere sig.
Den forunderlige skriftrulle ser nærmest ud til at lyse, og da Grace får den i hænderne føles den varm. Et eller andet i hende er draget til den, og uden at egentlig ville det tager hun den med hjem.
Tegnene derpå kan hun ikke tyde, men da Freddie falder død om kan hun ikke lade være med at tro det har noget at gøre med den..
Den mystiske mand der har holdt øje med Grace det sidste stykke tid kommer langsomt tættere på, og han skræmmer Grace.
Da han en dag kommer ind i butikken er han overbevist om at Grace har skriftrullen; og at hun kan gøre brug af den.
Før hun ved af det er hun i Trafallas, et magisk land hun får fortalt er den anden halvdel af kloden; den halvdel der efter sigende er skjult for menneskerne.
Her rejser hun med den mystiske mand der har introduceret sig selv som Galio igennem skoven.
Galio er langt fra hvad man kan kalde venlig, og Grace bliver tvunget til at gå uden mad og stort set uden drikke i længere perioder af gangen. Det er et sandt helvede for Grace indtil den dukker op. Det tigerlignende dyr.
Dyret befrier Grace, men næste gang hun vågner op er hun i et hus med en kvinde der kalder sig selv Fëra. Her bliver hun introduceret for hele familien; Fëra selv, hendes mand Kanthos og den mutte Zachos. Interessante Zachos som Grace af en eller andet grund ikke kan få øjnene fra.
Starten af historien er nærmest som en fortælling, men har en flydende overgang til den mere sædvanlige skrivestil. Det synes jeg personligt er et virkelig fedt præg at give bogen, og jeg vil se frem til at høre mere fra forfatteren i samme stil.
Normalt ville jeg nævne ting såsom sprogbrug, mulige sprogfejl eller andet, men i dette tilfælde vil jeg ikke, da forlaget (Skriveforlaget) har lagt en note i bogen hvor der står, at versionerne der er kommet på gaden er rettet. Jeg vil dog sige, at hvis denne kun er første version, må anden være helt perfekt.
Bogen kan til tider vise lidt meget af de såkaldte stereotyper. For eksempel er der karakteren André, Graces bedste ven, som er bøsse, og - ifølge mig - en smule overdrevet. Han kalder alle 'Sugar', og er i det hele taget en smule urealistisk.
Et andet eksempel er hvordan Grace er en 'typisk' pige der skal reddes, hvorimod Zachos er handlekræftig og stærk. Det samme gælder for Fëra og Kanthos forhold.
Apropros Grace; jeg synes ikke hun er en specielt inspirerende person. Det er blandt andet fordi hun både er opgivende, hjælpeløs og til tider egoistisk, hvilket blandt andet viser sig da hun er villig til at ofre alle mennesker på jordens frihed, så hun kan få lov til at være med sin kæreste. Hjælpeløs synes jeg også man kan se fordi hun oftest skal bæres rundt, og hun stort set altid er syg af den ene eller anden grund.
Jeg fik fornemmelsen af, at hun altid skal reddes og har brug for mændenes beskyttelse, hvilket ærlig talt generede mig en smule.
Udover det er bogen dog utrolig god! Jeg blev virkelig overrasket over hvor romantisk den var, for den er virkelig noget af det sødeste jeg længe har læst. Den formåede virkelig at få følelserne frem i mig, og på det punkt har Julie M. Day imponeret mig.
Fantasy for de lidt ældre kan findes i denne bog, og jeg vil helt klart anbefale den - vi har længe manglet mere fantasy for voksne (eller i hvert fald ældre) og det hjælper Julie M. Day nu på.
Tak til Skriveforlaget for anmeldereksemplaret.