top of page

En særlig form for ondskab, af James Lilliefors

  • Forfatters billede: Karoline Bloch
    Karoline Bloch
  • 10. feb. 2018
  • 2 min læsning

Et lig bliver fundet i en kirke en kølig morgen. Politikommisæren Amy Hunter bliver sat på sagen med den mystiske kvinde fundet død på kirkebænken.


Da Luke Bowers træder ind i kirken en dag finder han en kvinde siddende på en bænk med hænderne foldede sammen i bøn. Det er hvad han først tror, men kvinden er blevet myrdet og derefter slæbt ind i kirken og placeret. Men hvem er hun, og hvorfor er hun død?

Der er ikke mange spor for Amy Hunter at gå efter, udover en række tal og et bogstavet skåret i kvindens hånd; 5, 1, i og 10.

Luke Bowers mener de referrer til et bibelvers.

Men hvem har dræbt hende, og hvorfor slæbe hende ind i kirken og placere hende med åbne øjne? Og hvem er hun?

Det er første bog i serien om Bowers og Hunter, men hvor er jeg glad for at det ikke er den sidste!

James Lillefors skrivestil er helt unik selvom den bærer præg af mange andre dygtige forfatteres.

"Noget, som Beak havde set, og som sheriffen nu også måtte have opdaget: Hvad der lignede en serie af blodige numre i kvindens knyttede højre hånd, skåret ind i hendes kød som udskæringer i et græskar."

Eksemplet ovenfor er fra side 18 og minder mig meget om Douglas Adams skrivestil; noget der jo er helt fantastisk da meget få formår at eftergøre ham kunsten.

Men det er ikke bare beskrivelserne af kødsårene deri der er gode, beskrivelserne af miljøerne og stederne er også virkelig fantastiske. Man får et helt klart billede af kirken, kontoret og alle de andre steder selvom det faktisk er begrænset hvor mange detaljer man får.

Stemningen skinner igennem siderne og der er ingen tvivl om at James Lilliefors beskrivelse af den lille by giver den helt rigtige fornemmelse af den sladdren og de rygter der er et sted så lille som Tidewater County.

Der er mange gode detaljerede personer hvor man overvejer muligheden for at de har hemmeligheder, og deres relationer til hinanden er stort set fejlfrie og virkelig værd at gå i dybden med.

Desværre er det dog ikke alle karakterer der er lige gode. En god karakter skal typisk have lidt mere end bare en overflade, der skal også være noget baghistorie og et par andre ting - det savnede jeg lidt i nogle karaktere. Det virker til tider som om James Lilliefors har lagt lidt for meget energi i nogle karaktere og så ikke har haft helt nok til andre - en lidt mere ligelig fordeling ville gøre underværker for bogen.

Bogen er utrolig fokuseret på selve efterforskningen og ikke helt så meget på de mere personlige ting. Om det er godt eller dårlig kommer an på læseren, men jeg nød det i hvert fald:)

Slutningen binder de fleste tråde sammen, men der er et par tilbage der fungere lidt som cliffhangers - som vi forhåbentlig får lidt mere afslutning på i næste bog;)

Tak til forlaget HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret.

Kommentarer


bottom of page