Maja lever i en verden noget anderledes en den vi kender. En verden med vampyrer, engle og andre overnaturlige væsner.
Eller, det tror hun i hvert fald hun gør.. Gør hun ikke?
Men hvis det var virkeligt, hvorfor ville hun så være indlagt på kuk kuk anstalten?
Maja er en helt normal teenager. Altså udover delen hvor hun har mødt en engel, stemmen i hendes hoved, faktummet at hvis hun løb ind i en vampyr i dag ville det ikke være første gang.
Hvis hendes liv have været en film havde hun været ude og bekæmpe dem om natten og levet med den hemmelige identitet, men sådan er virkeligheden ikke.
Maja forsøger at snakke med menneskerne omkring hende om det hele, men ingen ser ud til at tro på hende.
I stedet bliver hun sendt til en psykiatrisk afdeling hvor hun kan få det bedre og lære at skelne imellem virkeligheden og fantasien.
Men da hun ankommer er en af de første hun støder ind i - bogstaveligt talt - Francisco. Vampyren Francisco.
Eller er han egentlig vampyr? Findes vampyrer overhovedet?
Som 15-årig fik Maria Kallipolitis diagnoseret bipolar affektiv sindslidelse hvilket gav inspirationen til at skrive denne bog.
Bogen starter meget lige på - noget jeg personligt synes fungerede virkelig godt. I stedet for at bruge 50 sider på at lære Maja at kende før historien går igang, starter den lige på og vi får lov til at lære Maja at kende samtidig med vi bliver fangede i historien.
Beskrivelserne og detaljerne i bogen er utrolig imponerende, hvilket kan ses allerede fra starten. Et eksempel fra side 17:
"Du er okay," sagde han med en rolig og behagelig stemme. Den var charmerende og havde en let fremmed accent, som gav mig en kølig accent, som gav mig en kølig fornemmelse.
En underlig følelse kom over mig. Det var, som om nogen sprayede med duftevand.
Vindruer og citron, tænkte jeg undrende."
Vindruer og citron er en sammensætning jeg ikke har hørt før, men det er en fed detalje der hjælper Maria Kallipolitis med at formidle følelsen Maja har videre til os læsere.
Udover det - og nu skal jeg forsøge ikke at afsløre for meget - er det vildt fedt at vi starter med at tro 'ah, her kommer den. Hun møder en fyr og bliver forelsket og hendes liv er aldrig det samme igen'.
Men så finder man ud af Majas forhold til Victor og får et andet syn på Fransesco.
Ideen bag bogen er jo rent ud genial og veludført, så jeg har virkelig ikke noget at sætte en finger på.
Hvis jeg skulle nævne noget ville det være hvordan Maja bliver ved med at sige at skrige og at græde ikke er hendes stil, og alligevel virker det til at være stort set alt hun gør.
MEN, det er en detalje, og bogen gør på alle andre punkter op for det!
Tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret.