top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

Afhængig, af Daniela Celant


Daniela Celant er tilbage med anden bog i serien 'Uvirkelig virkelighed'. Efter 6 uger fra hinanden tvivler Liva på hvor godt hun kender den Jake hun holder så meget af. Måske er det alligevel ikke løsningen på det hele at flytte til New York for hans skyld?


Livas kærlighed for Jake er ikke blevet mindre efter de seks uger hver for sig, men betyder det at de sagtens bare kan forsætte hvor de slap?

Da Jake beder Liva flytte til New York for hans skyld, pakker hun sin taske og imødekommer hans ønske.

Sammen skal de bo i USA, mere forelskede end nogensinde før, og alt skal være perfekt.

Men livet er ikke altid sådan, og at få forholdet til at fungere skal vise sig at kræve mere end bare kærlighed.

Jake viser flere og flere af hans mange sider - både de gode og de dårlige. Indtil nu har Liva været blind af kærlighed, men hvad hvis det ikke er en mulighed længere?

 

Jeg nød første bog, men denne var endnu bedre! Det er som at læse fanfiction

Den minder mig lidt om noget typisk fan fiction - hvilket både kan være godt og dårligt. Godt fordi fanfictions jo er en kæmpe og meget, meget populær ting, især blandt unge, hvilket jo gør denne serie perfekt til dem.

Dårlig fordi der er så meget fan fiction derude der kan læses gratis, både dårligt men også rigtig meget godt som kan fungere som konkurrence for målgruppens opmærksomhed.

Fordelen ved denne er, at man er sikret at det er en bog værd læse, man skal ikke sidde og rode igennem tonsvis af meget upræcist one direction smut skrevet af tolvårige jomfruer.

Men lad os nu komme lidt videre fra de delte kvaliteter mellems fanfiction og Daniela Celants historie;)

Måden dialogerne er sat op på kommenterede jeg også på i anmeldelsen af første bog, men jeg må indrømme at det generede mig mere her. Jeg synes dialogerne til tider er mere intense, og når det bliver skrevet uden citationstegn bliver det langt mere flydende, men samtidig også meget forvirrende.

Daniela Celant kommer dog godt efter det, og måske er det bare en del af hendes personlige skrivestil jeg ikke helt fanger - hvad end det går ud på, kan det jo være at andre vil nyde det mere end jeg har gjort.

Udover det har jeg faktisk ikke andet at sige end af det er en rigtig god bog. Lynhurtigt var jeg tilbage i Jake og Livas verden, og jeg nød historien rigtig meget - næsten lige så meget som jeg nød den første bog;)

Tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret.

bottom of page