Efter et fire år langt forhold med en dominerende kæreste har Liva givet op på kærligheden - hun er godt nok kun i 20'erne, men hey, hvem har brug for afveksling, romantik og i det hele taget lidt spænding i hverdagen?
Liva lever et ganske almindeligt og kedeligt liv. Hver dag står hun op, tager på arbejde - hvilket er usigelig kedeligt - og sådan går livet hver dag.
Efter et fire år langt forhold til en dominerende og til tider ubehagelig fyr har hun givet helt op med hensyn til kærlighed og lever nu et liv i singletilværelsen.
Indtil hun vælter ind i Maja (bogstaveligt talt), en livsglad pige fyldt med energi og entusiasme, som introducerer hende for Jake.
Amerikanske Jake. Musikeren Jake. Charmerende og - okay - en smule lækre og skønne Jake.
Og Jake der fra første sekund er betaget af den generte pige der efter kun kort tid får følelserne frem i ham.
Men med kærlighed kommer risiko, og Liva ved hvordan det er at blive såret. Er hun villig til at risikere det igen?
Hvis jeg skal være helt ærlig irriterede bogen mig i starten. Egentlig kun på grund af dialogen der - ifølge mig - var upraktisk og besværlig.
Men efter intet mere 30 sider lagde jeg knapt mærke til det, og efter 50 var jeg for opslugt af bogen til at tage mig af noget som helst.
Hvis jeg dog havde kunnet løsrive mig fra skriften ville jeg måske have haft et andet syn på den omtalte dialog;
Når det er skrevet på den måde den er, giver det lidt en følelse af at det var en drøm, at det var lidt uvirkeligt... Næsten som... Du gættede det, en uvirkelig virkelighed.
Her er et uddrag af bogen fra forlagets side:
"Jake bliver hængende tilbage og går hen til Liva. Tak for en hyggelig dag, det har været en fornøjelse at møde dig, siger han. Liva rødmer og kan ikke lade være med at smile til ham. Jeg tænkte på, fortsætter han, vi spiller en lille koncert på fredag i forbindelse med udgivelsen af min nye plade, kun for pressen og inviterede gæster. Har du lyst til at komme, hvis du altså kan? spørger han og låser sit blik fast til hendes. Tak, det vil jeg meget gerne, siger Liva, imens hun fortaber sig i hans øjne. Perfekt, siger Jake med et smil. Jeg skal nok sørge for en billet til dig. Du skal bare sige dit navn i døren. Det vil jeg glæde mig meget til, siger Liva og smiler forsigtigt til ham. Så ses vi på fredag, siger Jake og rækker sin hånd frem for at sige farvel. Liva rejser sig og giver ham hånden. Det kommer helt bag på hende, da han læner sig frem og hans bløde læber placerer et nænsomt kys på hendes kind. Jake slipper langsomt Livas hånd. Han smiler forførende til hende og går ned mod sit værelse. Vi ses, råber han."
For mig virker det nu lidt charmerende, men det var bestemt noget jeg skulle vænne mig til.
Sproget deri er meget ensartet gennem hele bogen, og jeg tror en lille omgang editing hvor man skiftede 'siger han/hun' ud med hvad som helst andet, bare en gang imellem, virkelig kunne have gjort undere.
Derudover er historien dog helt fantastisk! Den er romantisk, fangende, sød og jeg er glad for at have to'eren (Afhængig) ved min side så jeg kan læse videre om Jake og Liva.
Tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret.