Liz Lærke er politikommisær, og overbevist om at der er mere bag tidligere forsvarsminister Sofie Iversens mord end blot terrorister - nu skal hun bare have fundet ud af hvad.
Tidligere politimand Mikkel A. Jacobsen, også kendt som "Danmarks mest utilregnelige strisser" har besluttet sig for at tage en sidste sag, for som han siger; En gang strisser, altid strisser. hans gamle ven Erik Rasmussen var journalist og til en Rolling Stones koncert da han forsvandt, og Mikkel har sat sig for at finde ud af hvad der er sket.
Sofia Iversen blev skudt, men Liz tvivler på at mordet var planlagt; for hvem planlægger at dræbe nogen, men en pistol der er mere end 70 år gammel? Nej, den havde tilfældigvis været på gerningsstedet, og gerningsmanden har taget den med sig efter.
Derfor mener Sofia Iversen også at det er usandsynligt at Saladins Sønner stod bag.
Saladin var en syrisk fyrste, berømt i alle fire verdenshjørner, som i ellevehundredetallet smed de kristne korsfarerer ud af Jerusalem, men hvem hans sønner er er der ingen der ved. Udover at Saladins Sønner er en terroistgruppe, vides der faktisk ikke meget andet om dem.
Liz støder tilfældigvis på Mikkel A. Jacobsen i Ærøskøbing, hvor Mikkel tilfældigvis er landet på sin rejse rundt i Danmark.
Fordi der er spekulationer omkring terror bliver PET blandet ind i sagen, og takket være Liz Lærkes flotte udseende og charmerende person formår hun at få lokket lidt information ud af den selvglade PET chef.
Kærlig hilsen København er virkelig en krimi i verdensklasse, og jeg har ingen ide om hvorfor jeg ikke har hørt om den noget før!
Først og fremmest har vi Liz Lærke, hvis hele personlighed bare er utrolig dragende, og som man vil læse mere om.
Udover Liz har vi også PET chefen, hvis karakter jeg også rigtig godt kan lide. Som person virker han muligvis lidt skummel, men det er også en af de ting der får ham til at give bogen sådan en god effekt.
Den bliver startet hårdt ud, hvilket også betyder, at man med det samme bliver fanget og begynder at tænke over, hvordan det hele mon kan hænge sammen.
På mange måder minder den mig lidt om Jussi Adler-Olsens 'Afdeling Q' bøger, blandt andet på grund af humoren. For eksempel ved du hvis du har læst Jussis bøger, at vi har hovedpersonen med sin tørre humor, der blandt andet vælger at navngive en kat 'Kat'.
I stedet for en kat har vi her en ged, Erik som ban var ude og gå tur med. Mikkel har ikke set mage til sådan en opførsel før, og nævner at man kan gå tur med en hund, men ikke en ged. Herefter tilbyder Erik at hvis Mikkel hjælper ham med at trække geden hjem, må han se hvor han bor, og der er åbenbart et udmærket grundlag for et venskab.
Sproget deri er jeg helt vild med. Mange udenlandske forfattere skriver med et meget varieret sprogbrug, og det har Lars Techen Nielsen fanget. Det giver en utrolig god effekt, og holder bogen interessant. Et eksempel kan findes på 67, hvor Liz 'kastede' sig ind på bagsædet af en taxa, i stedet for bare at sætte sig ind hurtigt.
Jeg vil helt klart anbefale bogen til andre krimi fans, og den har de bedste anbefalinger herfra.
Tak til Skriveforlaget for anmeldereksemplaret.