Sammen forsøger Jade, Riley, Garret og Ember at skaffe sig adgang til NewTech, et af Talons skjul; men der er gemt langt mere end bare normale våben, og krigen viser sig langt sværere - hvis ikke umulig - at vinde nu.
Talon viser sig at have forberedt sig på krigen langt længere end nogen havde regnet med. Indtil nu troede Riley og gruppen at Talon og Sankt George arbejdede sammen - godt nok uden alle vidste det, men det viser sig at det kun er på nogen punkter.
Garret ser det som hans pligt at sprede hans viden med hans tidligere brødre, Sankt Georg ordenens soldater. Det kan dog kun lade sig gøre på en måde; hvis han tilegner sig adgang til deres base.
Heldigvis har han ide, uheldigvis er en del af planen at lade sig tage fange af hans tidligere partner, Tristan; og håbe på at han holder sin del af aftalen og ikke bare udleverer ham.
Ember har hele tiden vidst at hun var vigtig for Talon, hvad hun ikke vidste var hvorfor. Det finder hun ud af i denne, men det var langt fra hvad hun havde troet - og langt værre.
Da hun endelig får en chance for at snakke med Dante - måske for sidste gang - nægter hun at gå glip af den, og vælger at ignorerer de mange farer der er ved det.
Dante havde set det komme, og ender med at have både Ember, Garret og Riley i hans varetægt. Ember lover at tage tilbage til Talon imod et løfte om at Garret og Riley får lov til at gå; et løfte der ikke bliver indfriet, og pludselig bliver hele gruppen holdt fanger ved Talon.
Hvad der især slår mig ved denne bog, er hvor gennemtænkt den er. I løbet af de første bøger er der løbende blevet strøget frø, men jeg havde ikke regnet med at hele serien var så velovervejet.
For eksempel er der hvordan vi fra første bog ved at Dante og Ember er noget helt specielt. Ikke kun er de søskende - noget der er stort set umuligt for drager - men det bliver også nævnt flere gange. Jeg gik ud fra at det var det samme, som ved de fleste andre forfattere; hovedpersonerne i fantasy genren skal være hovedpersoner af en grund, det er ikke nok at de 'bare' er drager.
Men sådan er det ikke - at de er unikke er en del af plottet, og hvis de ikke var, hvem de var, ville historien mangle et grundlag.
En ting ved bogen jeg nød, var hvordan Nælle/Nettle og Remy kom tilbage. Udover det blev Lexi og de andre også nævnt, hvilket jo er noget jeg har efterspurgt i 2'eren og 3'eren.
Spændingsopbygningen er den samme som i de andre; kortere kapitler, mindre dialog, forskellen her er, at jeg ingen anelse havde om hvad kom til at ske. Det er en bog, man ikke kan lægge fra sig, så når man ikke har noget valg udover at lægge den, er det uundgåeligt ikke at tænke over den; inklusiv hvad der mon kommer til at ske. Jeg havde haft mange ideer, men jeg havde virkelig ikke forventet dette.
At læse disse bøger har været fantastisk, og at have fået lov til at anmelde den en ære. Julie Kagawa er officielt på listen med yndlingsforfattere, og det er bestemt ikke sidste gang jeg har læst serien om Talon!
Tak til forlaget HarperCollinsNordic for anmeldereksemplaret.