top of page
Forfatters billedeKaroline Bloch

Død verden 3 - håb, af Louise Haiberg


Bane drager stadig ud i verden for at finde flere overlevende, og hver gang efterlader det Nera med en følelse af depression og tomhed. Hun hører ikke til i Vita.


Når Bane er i Vita er tingene egentlig okay, men når han ikke er der er det noget andet. Nera har svært ved at finde mening i det hele og bruger hendes dage på at gå formålsløst rundt uden at gøre nogen egentlig gavn.

Bane har brug for Neras blod, men i modsætningen til mange andre ser han hende som mere end en snack, og når de ikke altid enes undgår Bane at drikke - medmindre han altså får blodet fra et andet sted..?

Men Nera føler stadig ike at hun passer til livet i Vita. Den pige hun var, Rebecca, ville have kunnet indpasse sig til det liv, hun ville måske endda have gjort sit for samfundet, men den pige døde sammen med den gamle verden.

Tilbage er Nera, og Nera passer ikke ind i et velfungerende samfund - hun hører til i den nye verden, ikke i en illusion af, hvad der var engang.

Som hun selv siger på side 127: Der er stadig håb, og Nera har en ide.

 

Endelig kom jeg til den sidste bog i serien, der helt klart er min yndling. Jeg nød de andre, men denne, den er virkelig den perfekte afslutning på serien.

Bane og Neras forhold er både interresant og underholdende, fuldt ud værd at læse om.

Derudover er jeg vild med hvordan Nera og Aidens venskab startede ud med de to der er totalt afhængige af hinanden og ændrer sig til et mere afslappet venskab hvor de dog stadig holder af hinanden.

Aiden virker jo til at være veletableret i Vita hvilket også understreger deres forskelle.

Og så fortjener Louise Haiberg også virkelig et klap på skulderen for at have skrevet en postapokalyptisk serie om to venner der ikke ender i et romantisk forhold.

Detaljen med at man kan se skriften ændre sig alt efter hvilken pen Nera skriver med er jo genial, og jeg elsker hvilken betydning det får og de muligheder for analysering det åbner op for.

Jeg håber bestemt ikke det er det sidste vi hører fra Louise Haiberg - selvom jeg var lidt skeptisk med hensyn til den første bog.

Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret.

bottom of page