I deltahan følger vi Deans hverdag og hører hans tanker - både dem man gerne må have og de andre.
Første dag i gymnasiet mistede Dean sin bror, men nu efter tre år som outsider nærmer de endelige eksaminerne sig, og Dean kan slippe ud, men det kommer ikke til at sætte en stopper for hans problemer. Gælden fra det kørekort han har taget i smug og endnu ikke betalt for kan ikke længere ignoreres, især ikke da han får nogle knap så venlige trusler, han har endnu ikke mistet sin mødom og fremtidsudsigten efter gymnasiet er ikke ligefrem positiv. Med en familie om sig der altid vil savne deres ældste søn, der efter sin død bliver husket som perfekt bliver han ikke ligefrem selv set som et vidunderbarn.
Deans sind er fyldt med vold og sex, kyniske tanker og bitre følelser.
Det er bestemt ikke altid let at være ham.
Det er tydeligt at mærke at Mikkel B. G. endnu er ung og ikke har fundet sin skrivestil, hvilket desværre har haft en meget negativ effekt på bogen.
Der var ikke rigtig noget plot - ville Dean bare gerne miste sin mødom, eller? Er det dét, der skal holde læseren fanget?
Til gengæld har forfatteren formået at repræsenterer den hårfine balance mellem hvad er tilladt at tænke og sige, og hvad man ikke må tænke og føle.
Det er noget der kan være svært at finde rundt i for mange, især teenagere der stadig er ved at lære at begå sig i samfundet mens de samtidig skal forsøge at skabe en identitet for dem selv. Lige netop derfor synes jeg bogen er relevant, og stadig et læs værd.
Den virker som en bog der kunne være god i en folkeskole grundet emnerne deri, det 'manglende' plot der får det til at virke som om vi blot følger en typisk teenagers liv i stedet for at det er en egentlig historie og fordi jeg tror Dean ville være interessant at analysere i en skoleopgave.
Dean har en konstant følelse af at skuffe dem omkring sig, og formår at få sig selv i problemer igen og igen på grund af hans tankeløse adfærd - noget mange unge (og ældre) sikkert kan relatere til.
Tak til forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret.