I den selvstændige fortsættelse af 'Dora' kæmper Dora endnu for at både have sin frihed og kærlighed - både til Poul og Markus.
Som kunstner har Dora træng til frihed - noget hun får masser af når hun er med den noget ældre Poul.
Men han er ikke den eneste der har hendes interesse; elskeren Markus har også hendes opmærksomhed.
Poul har det fint med det, og Doras forhold med både Poul og Markus fungerer - indtil Markus får en anden kvinde gravid, og ser sig nødsaget til at gifte sig med hende. Det indvikler det hele noget mere, og det bliver ikke lettere af at Gabriel stadig har det med at manifestere sig fra tid til anden.
Dora kæmper stadig for at udvikle hendes kunst og har stadig forhåbninger om at slå igennem som stor kunstner. På sidelinjen står Sariel hele tiden som fast støtte.
Hvad Dora ikke ved, er at han er tidligere ærkeengel - og at han også har kastet sin kærlighed på hende.
"Kunst og kærlighed er undertiden besværglige størrelser, især når det er en kvindelig kunstner, der insistere både på frihed og kærlighed".
Kan det overhovedet lade sig gøre at balancere frihed og kærlighed som Dora konstant insisterer på at gøre det?
Adda Lykkeboe har efterhånden skrevet en hel del bøger, og hendes erfaring skinner tydeligt igennem lige fra starten. Hun har klart greb på kunsten at skrive, og en del af mig er nysgerrig på om det er et medfødt talent eller en tillært evne - eller måske en blanding.
Lige meget hvad, gør hun mig nysgerrig og jeg har lyst til at læse mere fra hende.
Jeg synes det er vildt fedt at Adda Lykkeboe formår at skrive et så moderne forhold - hvordan man som person har det med polyamori (altså er forhold hvor man gerne må være intim med andre) er en helt anden sag, men jeg føler personligt at have fået en bedre forståelse af det takket være Adda Lykkeboe.
Bogen er meget erotisk, hvilket også gør at jeg har svært ved at placere den - den er erotisk, men har jo faktisk også mange andre emner, og det gør det ikke ligefrem lettere med Gabriel, som jeg faktisk undrer mig lidt over hvad laver i bogen.
Jeg har ikke noget imod fantasy, men det er et secielt valg Adda Lykkeboe har taget da hun satte sig for at skrive en realistisk novelle der skal portrættere et moderne ægteskab - og så lige besluttede sig for at tilføje et par ærkeengle, selvom historien egentlig godt kunne have undværet dem.
Men det skal siges, at det er lykkedes hende umådeligt godt, og hvis nogen skal skrive bøger som denne skal det være hende.
Adda Lykkeboes sprog er flydende og let, samtidig med at hun blander diverse andre ord ind; noget der fungerer vildt godt og kun gør bogen endnu bedre.
Jeg synes Adda Lykkeboe har formået at have andre emner end bare samleje med virkelig godt. Der er mange forfattere der muligvis selv får noget ud af at skrive de scener, og derfor omdrejer hele bogen sig dem, men Adda Lykkeboe har fundet den hårfine grænser og balancerer noget så yndigt på den. Ikke for meget, ikke for lidt.
Det kan godt være det er en selvstændig fortsættelse, men ikke desto mindre er det en fortsættelse, og jeg vil helt klart anbefale at læse forgængeren ('Dora') først - jeg har ikke selv læst den, men hvis den bare minder om denne er den helt sikkert et læs værd.
Tak til forlaget DreamLitt for anmeldereksemplaret.