En by ved navn K, dødstrusler, en død lærer med en efterladt dagbog og en ny tilflytter der har mistet sin familie. Hvad kan gå galt?
En færge der sejlede imellem Dar es-Salaam og Zanzibar forulykkede. 36 mennesker overlevede, men Leons kone og datter var ikke nogen af dem.
7 måneder er gået, og uden at have noget der binder ham til noget specielt sted flytter han til byen K.
Det er et underligt navn, men det viser sig også at være et underligt sted på nogle punkter.
En død lærer har efterladt et urolig rodet skrivebord til Leon der overtager jobbet, og i et forsøg på at få pladser til sine egne ting rydder han op. Der viser sig dog at være mere end bare undervisningsmateriale gemt væk; gamle prøver der aldrig er blevet sendt videre og en detaljeret dagbog der omhandler ting, der måske ikke er sket. Hvem kendte egentlig Eugen Kallmann? Ingen ved hvor han kom fra, noget om hans familier eller andet. Og noget tyder på at der foregik mere end folk vidste.
Kollegaen Vera modtager dødstrusler fra en eller nogen der kalder sig selv 'oprydningpatruljen', hvilket efterlader os læsere med et spørgsmål; hvad, eller hvem rydder de op efter?
Bagsideteksten og de få ting jeg havde hørt om bogen før jeg modtog den havde givet mig en god følelse af bogen, men på ingen måde havde jeg forventet en så velskreven, realistisk, gennemtænkt og genial krimi som den viste sig at være.
Den konstante handling hjælper med at holde interessen, og selvom der ikke var meget dialog var det over hovedet ikke et problem.
Jeg satte mig og tænkte 'jeg tager lige 50 sider, så er jeg da i gang', men før jeg vidste af det havde jeg læst hele bogen.
Man får som læser følelsen af at have været med Leon meget længe takket være den lange handlingsperiode og de mange strenge der fører tilbage i tiden.
Når man hører krimi forventer man en eller anden uløselig sag og lad os sige en tidligere politimand der mener han kan løse den, eller at han har fundet et spor, hvorefter handlingen bare kører afsted.
Sådan var denne ikke. Vi fik masser af tid til at lære karakterene at kende, og ligeledes til at holde af dem.
Det tilfører virkelig noget fedt til bogen, og jeg er vild med hvordan genrene viser sig som de virkelig er i denne bog - nemlig flydende.
Den har (selvfølgelig) krimielementet, men bogen viser også mange andre sider hvilket er en af de mange ting der gør bogen værd at læse.
Det er første gang jeg stifter bekendtskab med Håkan Nesser, men en ting er sikkert; det er ikke sidste gang jeg læser et af hans værker, og jeg vil se frem til at høre hvad han finder på næste gang.
Tak til forlaget Modtryk for anmeldereksemplaret.